The curse of Tele2 fortsat

Skrevet den 31/12, 2005 14:09 - @589 af Janus
Interweb

Som I måske husker, sendte Tele2 mig en regning på 3 mdrs ADSL, mere end en måned efter at jeg havde opsagt mit abonnement.
Jeg undlod naturligvis at fortælle, at de korrigerede fejlen d. 14. december - det ville jo ikke have været sjovt.
Nå men d. 27 betalte min netbank så de ca. 270,- som jeg rimeligvis skyldte, for den sidste periode af min ADSL. Den gamle regning blev annuleret.

Nu har jeg så fået et brev fra Tele2, fordi de kan ikke registrere min betaling korrekt, fordi jeg har ikke skrevet mit kundenummer på betalingen.
Så selvom de har pengene, og fra min bank vel, kan få mit navn og adresse, så kan de ikke sammenkæde de oplysninger med en post i deres system, hvor der står mit navn, min adresse, et matchende beløb i røde tal OG mit kundenummer.
Jeg skal nu sende et brev til dem, med mit kundenummer og nummeret på den faktura jeg har betalt.

Det skal siges, at der ikke står noget i den regning jeg betalte, om at det er vigtigt, at jeg oplyser mit kundenummer ved betaling.

R.I.P. Erik Langer

Skrevet den 28/12, 2005 12:45 - @531 af Janus
Tanker

Ja så er julen overstået, og det var godt nok.
Jeg fik nogle gode gaver, nogle praktiske og nogle fornøjelige i en passende blanding.
Hygge med familien, og min bror der efter sædvane mener, at til familiesammenkomster er det meningen at man skal være fuld. Til alt held var der snaps til nøjagtig det formål.
Så var der også en tur til Svendborg, hvor ALLE mødes d. 25. En fremragende mulighed til at mødes med de andre fraflyttere.
Til gengæld var der dog skår i glæden.

Jeg fik at vide, at min geografi- og historielærer på Gymnasiet er død.
Erik Langer hed han, og jeg er vist ikke den eneste, der synes at han var ét af de få lyspunkter i lærerstaben.
Erik var fantastisk dygtig og brændte virkelig for sit stof. Oven i det var han også noget af en spasmager.
Min gode ven Marius og jeg syntes han var så sjov og skæg, at vi opkaldte løjer efter ham.
Hvis man stikker hÃ¥nden frem til hilsen, og lige inden modparten griber éns hÃ¥nd, i stedet fører hÃ¥nden op sÃ¥ tommelen rører næsen, sÃ¥ laver man en “Erik”.

Det var også Erik, der overtalte vores gymnasieklasse til at tage til Grønland på studietur.
Selvom jeg på det tidspunkt mente, at en tur til Rom eller Paris (vi var matematikere men havde fransk i stedet for tysk) var mere passende for os, så gav han os alligevel en unik oplevelse, som ingen af os nogensinde glemmer.

Det der ærgrer mig mest, er at jeg hører om det over et år for sent. Jeg er ked af, at jeg ikke havde muligheden for at vise min respekt ved at møde op til begravelsen.
Udover familie og nære venner var Erik Langer ét af de få mennesker, jeg gerne ville hylde ved at møde op.

Erik Langer - vi husker dig!

En tretrinsraket af fornøjeligheder

Skrevet den 20/12, 2005 18:01 - @750 af Janus
Mad, Reklamer, Tanker

Trin 1
Jeg glemte min cykel / lod den stå ved arbejdet i forbindelse med vores julefrokost i fredags.
Så mandag morgen, da jeg selvfølgelig ikke havde fået den hentet, måtte jeg tage bussen på arbejde, som jeg ellers hader.
[I rummet kan ingen høre dig skrige - men i bussen er alle egoister]
Det gav mig tid til at lægge mærke til bussen i modkørende retnings sidereklame:
Frit fra hukommelsen: Få din kæreste til at dåne, giv ham et BroPas til Skåne. BroPas - Årets julegave.
Undskyld mig, men hvornår er et BroPas blevet årets julegave?
Det forekommer mig, at for folk uden regelmæssig omgang med svensken, er et års abonnement til Øresundsbron lidt overflødigt.
Jeg er sikker på, at i grove træk vil CD sugekoppen eller den elektriske ostehøvl falde i god jord oftere end et BroPas. Selv i Københavnsområdet.

Trin 2
Det minder mig om når den trestjernede salami bliver kaldt: Danmarks Nationalpålæg.
Selvom langt de fleste danskere, adspurgt vil svare, at vores nationalpålæg er leverpostej.
Jeg er også sikker på, at antallet af pakker sendt til danskere i udlandet, indeholdende leverpostej, overstiger ditto indeholdende spegepølse.
Og det siger jeg ikke, fordi min bror ved blodets bånd er tilknyttet en leverpostejsfabrik.
Men hvis man bare kan kalde sig hvad som helst, vil jeg kalde denne side for:
Danmarks Nationalblog.
Jeg har gennemsnitligt 22 nye besøgende om dagen, så om 272.727 år har alle danskere set min side.

Trin 3
Og speaking of spegepølse, så spurgte jeg min mor hvad jeg skal give mine bedsteforældre i julegave. Svaret lød: de ønsker sig ikke noget, men noget spiseligt uden sukker er måske et bud.
SÃ¥ var det jeg trak en blank.
Sig mig er begrebet spiselige gaver ikke synonym med chokolade?
“Du kan købe en feinschmecker spegepølse!”
Og så knækkede filmen for mig, og jeg kom til at skælde min stakkels mor ud.
I forvejen er jeg godt træt af det her gaveræs. Det irriterer mig grænseløst, at jeg er tvunget til at opfinde en ønskeliste af ting, jeg groft sagt lige så godt kunne have købt selv, men bare ikke får gjort. Det tager lissom ideen ud af konceptet: at give gaver.
Derfor var det også ekstra sejt, da ovennævnte bror sidste år købte mig en stak sort/hvide klassiske gyserfilm for det var noget han selv fandt på.
[Men hov jeg mangler jo Dracula og Frankenstein, dem skulle jeg jo have ønsket mig].
Men det bliver sgu for overfladisk for mig, hvis jeg skal købe en spegepølse, som jeg intet forhold har til, til nogen som heller ikke nærer særlige følelser for røget kød i stænger.

Jeg er for gammel til julekalendere

Skrevet den 14/12, 2005 19:51 - @827 af Janus
Interweb, Tanker

Min søde mor køber mig hvert år en skrabekalender.
I år kom hun selv forbi med den, og det var den 3. december.
Jeg skyndte mig selvfølgelig at skrabe de tre tilladte felter.
Siden da har den ligget urørt på mit spisebord - muligvis er den slags én af de hemmelige dødssynder. Jeg føler mig overbevist om, at den hornede allerede har skrevet mit navn i den store bog.

Kundeservice
Jeg har ville skrive det her i noget tid, men glemmer det igen og igen.
Jeg havde en ADSL forbindelse, som først var hos Tiscali og senere Tele2. 256/256 for 289 kr. om måneden til sidst.
Så så jeg CPH-Metronet ville give mig en 8mb/1mb forbindelse for 340 kr. - det synes jeg var et godt bytte.
Jeg kunne desværre ikke finde noget information om CPH-Metronet, så jeg var lidt nervøs ved at skifte til et mindre selskab.
Men d. 11/11 opsagde jeg mit Tele2 abonnement med en mÃ¥neds opsigelse. Jeg lavede vist én eller anden fejl, for i hvert fald troede TDC, som skal oprette forbindelsen, at min nye linie var bestilt “sÃ¥ hurtigt som muligt”.
Den 29/11 holdt mit internet op med at virke. Gennem en ven i branchen fandt jeg ud af, at TDC allerede havde overflyttet min forbindelse, så dagen efter skrev jeg en mail til CPH-Metronet.
Om formiddagen d. 1/12 fik jeg så en mail om at TDC havde være hurtigere end forventet, og at jeg derfor ikke havde hørt noget angående udstyr og setup.
Til gengæld skulle jeg bare købe den korrekte router i ComputerCity for 315 kr. så ville det virke. Som beskrevet så gjort.
Samme aften fik jeg min nye ADSL forbindelse op at køre - og hastigheden er super.
Siden da har jeg så fået brev om mit kundenummer og den slags, samt en regning på oprettelsen - fratrukket prisen på routeren.

SÃ¥ fordi jeg ikke kunne finde nogle brugererfaringer med CPH-Metronet, vil jeg bare sige: de er fantastiske!
Til sammenligning fik jeg i går en regning fra Tele2 på ADSL fra d. 1/12 til d. 1/13. Plus 100 kr. i rykkergebyr, selvom jeg hele tiden har været tilmeldt BS.
En regning for 3 mdr., hvor det aldrig har virket, og hvor jeg realistisk max skal betale for 12 dage.

Jeg drømte mig en drøm i nat

Skrevet den 11/12, 2005 12:28 - @519 af Janus
Det underlige, Spil, Tanker

Det hænder at folk spørger: “hvad drømmer du om?”. Og oftest mÃ¥ jeg returnere svaret: “ingenting”.
Hvilket selvfølgelig betyder, at jeg kun sjældent drømmer noget. Og hvis vi skal tro eksperterne, så betyder det, at jeg kun sjældent kan/vil huske mine drømme.

Men nu har jeg så to dage i træk drømt og husket.
Og det er altså noget mærkeligt noget, jeg er måske blevet smittet af de sære.
Men jeg vågnede her for ca. en time siden i en tilstand indigneret vrede. Lad mig genfortælle og komme med en lille advarsel:

[nørd]
I min drøm læste jeg en bagside på et PC blad, og der var en opfordring til, at redde Nintendos GameCube.
Argument nr. 1 for at redde GameCube var angiveligt, at den er så god til at spille online med.
Og som et lille eksempel på hvor god maskinen er, opfordrede skribenten alle til at skaffe en demo af spillet Need For Speed: Most Wanted.
For det første er der kun to spil, man i skrivende stund kan spille online med GameCube. For det andet er NFS: MW et såkaldt multiplatform spil, så det er på ingen måde unikt for maskinen.
Jeg elsker jo den lille klods, og den fortjener ikke sådan en bjørnetjeneste, så da jeg vågnede, ville jeg derfor skrive til journalisten for at fortælle ham et par borgerlige ord.
[/nørd]

Muligvis er drømmen inspireret af denne oplevelse, og så den detalje, at jeg er stået så sent op, fordi jeg har spillet Kameo hele natten :-)

Drømmen i går tør jeg ikke fortælle om i detaljer, hvis jeg skal undgå gummiceller og spændetrøjer, men lad mig blot sige, at den foregik på en ferieø, og den endte med at jeg mistede min mandom for egen hånd.
Så dér vågnede jeg i en tilstand af panik og angst.