janus.hasseriis.net

Ja så er julen overstået, og det var godt nok.
Jeg fik nogle gode gaver, nogle praktiske og nogle fornøjelige i en passende blanding.
Hygge med familien, og min bror der efter sædvane mener, at til familiesammenkomster er det meningen at man skal være fuld. Til alt held var der snaps til nøjagtig det formål.
Så var der også en tur til Svendborg, hvor ALLE mødes d. 25. En fremragende mulighed til at mødes med de andre fraflyttere.
Til gengæld var der dog skår i glæden.

Jeg fik at vide, at min geografi- og historielærer på Gymnasiet er død.
Erik Langer hed han, og jeg er vist ikke den eneste, der synes at han var ét af de få lyspunkter i lærerstaben.
Erik var fantastisk dygtig og brændte virkelig for sit stof. Oven i det var han også noget af en spasmager.
Min gode ven Marius og jeg syntes han var så sjov og skæg, at vi opkaldte løjer efter ham.
Hvis man stikker hÃ¥nden frem til hilsen, og lige inden modparten griber éns hÃ¥nd, i stedet fører hÃ¥nden op sÃ¥ tommelen rører næsen, sÃ¥ laver man en “Erik”.

Det var også Erik, der overtalte vores gymnasieklasse til at tage til Grønland på studietur.
Selvom jeg på det tidspunkt mente, at en tur til Rom eller Paris (vi var matematikere men havde fransk i stedet for tysk) var mere passende for os, så gav han os alligevel en unik oplevelse, som ingen af os nogensinde glemmer.

Det der ærgrer mig mest, er at jeg hører om det over et år for sent. Jeg er ked af, at jeg ikke havde muligheden for at vise min respekt ved at møde op til begravelsen.
Udover familie og nære venner var Erik Langer ét af de få mennesker, jeg gerne ville hylde ved at møde op.

Erik Langer - vi husker dig!