torsdag, januar 19, 2006

Lad mig dele en oplevelse

Jeg vil gerne dele den med jer, men det bliver nok lidt svært for udenforstående helt at følge mig.
Så jeg må nøjes med at beskrive min oplevelse.

Som tidligere nævnt overfører jeg al min musik til min computer og iPod.
I tirsdags kom turen til albummet "School of Hard Knocks" med Hard Knocks.

I mine øjne det mest oversete hip hop album nogensinde.
Eller: hvis man forestiller sig en vægtskål, hvor man på den ene side har et albums kvalitet, og på den anden side har salgstal og anerkendelse, så synes jeg, at dette album har den skæveste balance.

Onsdag morgen cyklede jeg glad afsted på arbejde med Hard Knocks i ørerne.
Og inden for kort tid fik jeg tårer i øjnene af glæde.
Først den grumme og fascinerende historie "A Dirty Cop Named Harry" og derefter mit yndlingsnummer på pladen: "Nigga For Hire".
Det er så sublimt lavet, i en tid hvor hip hop produktioner stortset kun handlede om at finde de rigtige samples.

Af andre emner på pladen kan nævnes: kærlighed, venskab, rascisme og voldtægt.

"You ask yourself, if you were white: why would you wanna be a cop in a black ghetto today?"

1 Comments:

At 3:46 PM, Mette said...

Ja så er der ikke et øje tørt

 

Post a Comment

<< Home