Getting political - again
Jeg har jo hele tiden været kraftigt imod indsatsen i Irak. Nok er Saddam en skidt fyr, men dem er der mange af, og kort sagt tror jeg ikke på, at vi havde rørt en finger, hvis der ikke var olie på spil.Og jeg forstår ikke, hvorfor det var nødvendigt, at finde på løgnen om masseødelæggelsesvåben, hvis vi havde sådan en god og retfærdig sag.
Men efter den sidste tids blodige konflikter mellem sunni- og shiamuslimer, er jeg blevet forvirret. Det er jo klart, at teoretisk set kan de amerikanske og europæiske soldater hjælpe med at forhindre de forskellige angreb.
Men spørgsmålet er selvfølgelig, om de kan i virkeligheden. Om problemerne overhovedet ville være der, hvis ikke vi blandede os. Og hvad gør vi nu?
Søndag aften så jeg Tøger Seidenfaden og Jens Rohde debattere Muhammed-tegningerne i TV2's nyheder. [Jeg ville gerne linke til udsendelsen, men TV2 Sputnik koster jo penge]
Seidenfaden ville gerne dreje snakken over på regeringens håndtering af sagen, og Rohde ville gerne snakke om, hvordan dem med de rigtige meninger har brugt meget tid på at sælge ud af deres egen dyrebare ytringsfrihed for at kritisere tegningerne som racistiske og lignende.
I den forbindelse sagde Rohde, at det var underligt, at Politiken valgte at bringe Salman Rushdies "De Sataniske Vers" for at støtte ytringsfriheden, når nu de ikke vil bringe Muhammed-tegningerne.
Til det sagde Seidenfaden affejende, at forskellen var, at der blev udstedt en fatwa over Rushdie af Irans leder på det tidspunkt.
Så af få udlovet en dusør på 6 millioner kroner på sit hovede, er åbenbart fuldstændig ligegyldigt.
Det er i den forbindelse, meget sjovt at se netop Salman Rushdie udtale sig om de fanatiske aspekter af islam. Jeg tror ikke, at han deler Tøger Seidenfadens synspunkt.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home