torsdag, februar 09, 2006

Opdatering på gaverne

Ok - endelig lykkedes det mig at få lagt lagkagen sammen.
Som det fremgår af billedet, blev det en treetagers svend, der stræber mod himmelen.
Og det skyldes nok især den kraftige isolering af luftholdig kalvefoderfedt, jeg har tilført byggeriet.
Det er i øvrigt Yoda i LEGO-nøgleringsversion, der agerer målestok nede i højre hjørne.

Angående Robitussin, så har jeg haft fornøjelsen af at have brug for stadset.
Jeg ved godt, at kvinder altid siger om mænd at de der pylrede og ynkelige, men det giver ingen mening for mig. Jeg kender meget bedre typen af mand, der som den sorte ridder i Monty Python, kalder amputerede lemmer for en skræmme, og kun opsøger lægehjælp i en ambulance.
Så hård er jeg ikke, men jeg tager absolut kun til lægen eller apoteket, når det er absolut nødvendigt.
Men jeg lagde mig med ondt i halsen, snot i næsen, hoste og et hovede, der føltes som alt for oppustet ballon. Og så var det jo passende at prøve vidundermidlet.
Lad mig blot sige, at det er noget nær det mest fæle, afskyelige fluidum, jeg nogensinde frivilligt har indtaget.
Det er tyktflydende og skrigrødt lissom meget kunstig marmelade.
Det smager lidt som Gammel Dansk eller Arnbitter - altså sådan lidt lakrids/pebermynte-agtigt, med den der grimme eftersmag. Det har de så prøvet at skjule, med tonsvis af hindbærsmag og sukker. Jeg tror der i de 2 ml man indtager ad gangen, må være samme mængde kunstig smag og farve som i en halv liter hindbærbrus. Og mere sukker.

2 Comments:

At 5:31 PM, Mette said...

Jeg har fødselsdag i næste måned, så jeg vil meget gerne bestille lige præcis sådan en lagkage der, den er da for cool.

Tager du i mod bestillinger? :)

 
At 7:39 PM, Cenobite DK said...

Men hva så? Havde det nogen effekt så? (udover det skrækindgydende udseende)

 

Post a Comment

<< Home