Sjovt indlæg, og ja - du VAR arrogant .. det troede jeg at du vidste, men nu har jeg ikke set/hørt/snakket med dig i nogle år, såe ..det kunne jo være at alderen har sat en dæmper på det

Du svinger jo de rigtige sætninger ud ..politisk korrekte, akademisk-korrekte og hvad-uni-miljøet gerne hører samt hvad du mener er den fede stil indenfor digital/sciencefiction/fiction og de spil du spiller ..

Jeg tror lidt at din interesse generelt har ramt for mange “in-ting” “must-have-issues” til at den jordbundne dansker kan følge med - Jeg tror at du helt enkelt har mistet det danske gen og fremstår nu som kold og arrogant

Personligt syntes jeg at du er interessant, især fordi jeg ved at du også har andre sider end den blog-hysteriske, eks-dr og “perfekte” dude

Prøv og tænk på, at der også er andre end dig, og din omkreds der vil have del i din interessante person ..plej det!

Og jeg er jo ikke ubekendt med problematikken, men jeg synes bare “arrogant” er så definitivt et ord.
Der er 100% sigende og negativt, ingen forklaring nødvendig.

At være hidsig eller en gnavpotte lægger et eller andet sted op til forklaring.
Det er lissom implicit, at man nok ikke ALTID er en gnavpotte.

I jantelovs Danmark er det bare ekstremt ufedt at være arrogant.

Og for folk, som ikke kender dig, da kan du da virke uimødekommende, helt klart, men så hvad? Vi andre har jo lært at sætte pris på en gammel gnavpotte.

Jeg tror, skibet er sejlet, og du må leve videre med din elendige personlighed, og man kan ikke gøre alle tilfredse her i livet.

Jeg kan derimod overhovedet ikke se, at jeg skulle være hidsig;) Det er altid andres skyld!

Apropos hvad man er og ikke er, så er det jo meget sjovt at spekulere over, hvad folk egentlig tænker om én og siger om én, når man ikke er der. Og for at være helt ærlig, så har jeg faktisk ingen ide om det. Men man kunne da godt tænke sig at være en flue på væggen ind i mellem, når der blev talt om én.

Og jo, du er da lidt arrogant, Janus. Jeg ved ikke om det er noget, jeg som sådan kan give de mange eksempler på - og uden at der skal gå alt for meget venindesnak i den, så tror jeg, at det er alle de små ting der gør det (noget så basalt som interesse i en samtale, øjenkontakt - du kan ofte virke som om du skal meget, meget hurtigt videre (hvad du sikkert også skal)). Personligt er jeg ligeglad med dem, da jeg udmærket ved, at det ikke er noget du er bevidst. For andre, kan det have større betydning, især for dem der ikke kender dig så godt, men af en eller anden årsag befinder sig i samme omganskreds som dig. Jeg har hørt flere folk der har den samme holdning til dig, og på den led synes jeg det er overraskende, at du ikke har været bekendt med det før nu. Jeg troede bare at du havde valgt at være som du er - take it or leave it.
Jeg mener, jeg er da godt klar over hvad folk siger om mig, og det er da bestemt ikke alt der er lige sjovt at blive konfronteret med - men altså, noget kan jeg lave om på, andet er en del af min personlighed, og den har jeg ikke lyst til at forme efter andres tanker og idéer. Jeg tror at arrogancen er en del af din personlighed, og mener hverken at du kan eller skal løbe fra den. Og tag det i øvrigt ikke så ilde op: Din Arrogance udmønter sig jo også i positive ting som f.eks. din humor - og arrogancen er med til at gøre dig til den du er. Så vidt jeg ved, har du da en stor omgangskreds og en masse gode venner. Personligt kan jeg da kun sige, at jeg ikke kan forestille mig, at du skruer ned for den “egenskab”. Ligesom at Smølf SKAL være let at gøre hidsig, Kim SKAL være lidt ond, Sune SKAL være diskussionslysten og jeg SKAL være stædig. Jeg mener, det er jo ikke egenskaber der er så dominerende, at de overskygger andre og/eller mere easy-going egenskaber. Og på den måde fik jeg vist også sagt, at selvom arrogancen (hos dig) er til at få øje på, så er det jo altså ikke noget der er voldsomt eller på nogen måder uforeneligt i forhold til et venskab/bekendtskab.
Som jeg læser din beretning, er det pigen du nævner der har noget i klemme, og et behov for at ytre det - og det behov kan du jo aldrig vide hvad er opstået af, hvilket jeg sådan set heller ikke mener bør gå dig på.

Tak for kommentaren.
Jeg synes det er lidt unfair, at kalde hip hop for arrrogant, det er jo sandt at sige, en genre med masser af udøvere, der er lige så forskellige som folk i Brugsen.

Og angående at give hånd, så giver jeg selvfølgelig hånd til min familie, og folk jeg kender.
Jeg synes bare det er så meningslødt, at gå den der lange tur rundt, og give hånd, til mennesker man aldrig kommer til at møde igen.

Hvad det er har jeg også svært ved at sætte en finger på, men tror at det er små ting. Ting, som du nok ikke kan eller ikke har lyst til at ændre på. Fx. er attituden i hiphop generelt opfattet som arrogant, og du ændre næppe musiksmag

Men det første du skal ændre, er at give hånd til alle, selv om du hader det, for det er da arrogant ikke at ville hilse på folk (eller bliver i hvert fald opfattet sådan)