janus.hasseriis.net

Jeg har en indbildsk idé om at hvis du læser det her, så er det fordi du synes, at jeg har noget sjovt, spændende og/eller dumt at sige. Du er velkommen uanset bevæggrund.

Tro det eller ej så det kommer jeg faktisk ikke op med mine genialiteter helt ud af den blå luft. Jeg får inspiration, der rimeligvis ikke helt kan kategoriseres som guddommelig.

I første omgang er der selvfølgelig mine yndlingsforfattere: Hemingway, Bret Easton Ellis og Douglas Coupland.
Ernest Hemingways “Øen og Havet” er måske den bedste bog jeg nogensinde har læst. I hvert fald, den der har påvirket mig mest. Jeg sad og græd midt i et IC3 tog, fordi nogen dør. Ikke at jeg bilder mig selv ind, at jeg skriver så godt som Hemingway, eller overhovedet i samme stil.
Bret Easton Ellis er naturligvis manden bag “American Psycho“, en bog jeg klart anerkender som et litterært værk, men som jeg godt kan forstå folk, har lyst til at undgå. Jeg kunne heller ikke læse den igen da jeg forsøgte. Men den gode Bret skriver altså fantastisk, og jeg vil klart anbefale alle hans bøger. Især “Uskrevne regler / Rules of Attraction“.
Douglas Coupland blev jo berømt med “Generation X“, og det er også en fremragende bog, hvis du spørger mig. Jeg har ikke læst så mange af hans nyere bøger, men ellers vil jeg anbefale “Microserfs / Microslaver“. Han skriver virkelig fedt, og hvordan kan man ikke elske en bog om computerprogrammører, der bruger Lego som deres inspirationskilde?

Men det er jo altsammen skønlitteratur, og som sådan ikke direkte brugbart som bloginspiration.

Så lad mig introducere:
Jerry “Tycho” Holkins, manden med ordene i makkerparret, der udgør Penny Arcade.
Jeg tror egentlig, de to er meget lige om, at finde på selve striben, men det er uden tvivl Tycho, der gør sig mest i ord på deres hjemmeside.
Som én der prøver, at lege lidt med ordene selv, finder jeg hans skriblerier utroligt fascinerende. Især er hans stil jo absolut tyvstjælelig…
Her er et ganske udemærket eksempel, som dog ikke er så morsomt, som det kan blive. Og så gør det jo ikke noget, at hans internetavatarnavn er Tycho Brahe.

Steven “Malak” Sumner, en fyr jeg først blev opmærksom på for nylig. Hans skrivestil er ikke speciel avanceret, jeg vil snarere sige simpel, men måske netop fordi hans stil næsten er rent talesprog, så bliver det også utroligt morsomt - synes jeg. Det er som at læse talestrømmen fra en gut, der ikke just ekselerer i fremmedord, men til gengæld taler uafbrudt og bare er vildt sjov. Sådan en eksistens kender vi vist alle.
Check på egen hånd denne artikel om de seje monstre i Star Wars, som har han har skrevet for Something Awful: The Internet Makes Ýou Stupid. Mon ikke!

P.S. Dette blev indlæg til, mens jeg spiste en burrito, og så et afsnit af Entourage, som jeg har fået anbefalet af Fred Nukes.

• Skriv en kommentar... (4)

Ja jeg skal have en lille ny!
Desværre, siger jeg med påtaget overbevisning, drejer det sig ikke om reproduktion og videreførelse af slægten.
Næh min Xbox har givet mig et red eye of death, og skal til reperation, og jeg gætter på en ombytning.
Efter den lidt besværlige samtale med en dialekttung callcenter pige i England [alternativet var svensk], fik jeg en email med sagsnummer, og i morges fik jeg så en adresseseddel, til det sted i Tyskland, hvor den skal sendes hen med UPS.
Det hujer mig slet ikke, at jeg skal undvære den i de 14 dage det tager. Hvis jeg ellers forstod hende ret.

Heldigvis kommer den med garanti til at være hjemme til det her: Ny guitar!
Der er lidt hints at hente i URL’en. Yup! Guitar Hero 2 og Xbox 360 - og en ny endnu mere RAWK guitar end den eksisterende.
Jeg ville faktisk have blogget om det første GH, da jeg sad mange dage, aftener og nætter i foråret, og forsøgte at lære soloerne i Bark At The Moon og Cowboys From Hell.
Men det er trods alt sjovere at skyde spaden af end at skrive om det.

Selv uden at have en PS2 var jeg nødt til at eje det spil.
Og nu kommer 2′eren så også til Xbox. Det betyder naturligvis sange man kan downloade via Live [jeg bliver fattig], udover dem der følger med på discen.
Jeg nævner i flæng: KISS, The Police, Foo Fighters, Nirvana, Black Sabbath, Butthole Surfers, Rolling Stones, Guns’n'Roses, Rage Against The Machine, Primus [og her spiller man altså originalversionen], Aerosmith, Anthrax og fuckin’ Misirlou med Dick Dale!!!

• Skriv en kommentar... (1)

For at starte fra begyndelsen, så lånte jeg en bil i fredags.
Anders og jeg skulle spille som DJ’s til en fest i basketballklubben Falcon, og brugte bilen til at transportere udstyret i.
Det gik fint, god fest.

I går søndag ville jeg så køre bilen tilbage, så jeg slap for trafikken mandag morgen.
Jeg tog en rute via Vesterbrogade og Søndre/Nordre Fasanvej.
Et sted på Frederiksberg kommer jeg kørende henimod et lyskryds, hvor der er rødt.
Jeg lagde godt mærke til, at de første lyskurve stod ca. 20 m længere fremme end selve krydset. Men jeg tænkte, at det umuligt kunne være rigtigt, at jeg skulle holde midt på vejen, hvor der ikke var noget krydsende trafik af nogen art.
Så jeg kørte over den fuldtoptrukne linie, og frem til fodgængerfeltet og de røde lys.

Jeg opdagede min fejl, da jeg i bakspejlet så, bilen bag mig holde ved de første røde lys. Ups!
Få ting i verden gør mig mere flov end den slags fejl. Alt andet lige kunne jeg jo lige så godt have overset en krydsende cykelsti eller lignende.

• Skriv en kommentar... (2)