Regnvejr og telemarketing

Fuck hvor er jeg træt af at cykle igennem København i regnvejr. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg er blevet overrasket af inkontinente himmellegemer i den her efterårsperiode, hvor jeg jo har været tvunget til at begive mig fra V til Ø og tilbage igen på daglig basis. Nu kan man jo mene, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og i så fald har jeg kun dårlig påklædning. Og regntøj i tørvejr = mega dårlig påklædning. Jeg er sikker på, at der er en wiki om emnet.
Uden helt at nå påfugleniveauer, bryster jeg mig normalt af en nogenlunde kondi.
Det stoppede, da jeg begyndte at arbejde i den anden ende af byen. Selv med det sløveste tempo jeg fysisk kan afstedkomme uden at vælte med jernhesten, så ankom jeg alligevel oftest til min pind dryppende af sved. Det vil sige, normalt var jeg tør i nogle minutter, mens kulden udefra aftog. Og så svedte jeg.
Derfor var regntøj “for en sikkerheds skyld” udelukket. Og afledt deraf blev jeg ofte fanget i regnvejr.
Og for at det ikke skal være nok, så punkterer jeg altid i regnvejr. Min cykel står lige nu slap og dvask, med det fjerde hul på ditto uger. En cykelsmed sagde en gang til mig, at vandet får de spidse sten og glasskår til at flyde med den tunge ende nedad, og dermed den skarpe side op. Jeg ved ikke, om det er fakta eller urban myte. Statistisk passer det i hvert fald for mig.
På den lyse side: det her link sendte Chub til mig for noget tid siden. Det er kun en audiofil, så skru op for sadan!, og gid jeg havde sådan et teknisk setup. Det er nederdrægtig sjovt.
