Men!
En del af Al Gores budskab er, at vi kan nedsætte CO2 gasserne nogenlunde gratis, ved f.eks at køre de rigtige biler, skære ned på energiforbruget osv.
Jeg er klar over, at den slags har en pris i form af lavere skatteindtægter, men det er trods alt ikke det samme som at bruge penge.

Jeg har endnu ikke set filmen, men glæder mig, selvom jeg ved, at det bliver en oplevelse jeg bliver i dårligt humør af.

Vedr. snakken om Bjørn Lomborg, så fatter jeg ikke helt, hvorfor man til stadighed har fastholdt hans synspunkter som argumenter, frem for at se logisk på problemstillingen (forudsat at jeg har overblik over problemstillingen selvsagt).
Er Bjørn Lomborgs argumenter ikke båret af, hvordan man skaber bedre vilkår for så mange mennesker som muligt, med de eksisterende midler der allerede er til rådighed (evt. kalkuleres med)? I så fald virker det som noget nær den mest kortsigtede løsning, man overhovedet kan komme op med (hvilket oliekoncerner og andre der ser status quo som målet, sikkert er lykkelige for). Jeg mener, om vi kan hjælpe folk med at dyrke kartofler, hjælpe folk til at få lettere adgang til brønde, hjælpe folk med at give dem adgang til billig(ere) kopimedicin osv., er vel - groft sagt - ligegyldigt i forhold til at forårsage uoprettelige skader? Jeg mener, de problemer kan tids nok løses, mens andre muligvis ikke kan ændres, hvis de først runder et eller andet “hjørne”. Igen, det er selvfølgelig forudsat at jeg har forstået problemstillingen - men hvad er det egentlig der berettiger Bjørn Lomborgs argumenter i forhold til f.eks. Al Gores (for bare at tage kransekagefiguren)?