Jeg kom i tanke om en oplevelse jeg havde for et par år siden, og tænkte jeg ville dele den med jer.
I forbindelse med en skole jeg gik på, var jeg til fest på Stereobar.
En fyr fra skolen havde en pige med, som jeg synes var ret fantastisk. Men de kendte også hinanden ret godt og havde lissom en connection, så jeg gik ud fra, at de var kærester. Jeg er ikke typen, der kan få mig selv til at spørge direkte, så da jeg fandt ud af, at de ikke længere var kærester, var festen ved at slutte, og folk tog hjem.
Ude pÃ¥ gaden stod jeg og ventede pÃ¥ en hyrevogn, da hun kom hen til mig, og spurgte om vi skulle dele en taxa. Det forslag tilsluttede jeg mig i dén tro, at hun vidste, at vi skulle samme vej. Inde i taxaen spørger jeg hende: “Hvor skal vi hen?”, hvor til hun svarede: “vi skal hjem til mig!”. Ingen protester fra mig. (Se det var i øvrigt en benhÃ¥rd scoring piger!)
Næste morgen vågner vi, tager tøj på, og hun fortæller, at hun skal passe sin niece den søndag, men at vi lige kan nå at spise morgenmad. Så hun går ned til bageren.
Kort efter ringer det på døren. Det kunne jo være, at hun har glemt at tage sine nøgler med, men jeg troede ikke helt på det, for så hurtigt kan ingen vist gå til bageren. Til gengæld skulle storesøsteren jo komme og aflevere niecen til babysitning.
Pigen her boede ét af de steder, hvor der udover den forreste række huse ud til vejen, også er et hus i baggården. Så det gav mig rigtig lang tid til at overveje min situation, mens vedkommende gik ind igennem porten, henover gårdspladsen og op ad trapperne.
Jeg overvejede helt seriøst, at løbe ned ad bagtrappen. Eller måske bare lade som ingenting, og gå ud af fordøren. Men jeg ville risikere, at blive set gå ud af døren, og i begge tilfælde ville jeg nok støde ind i pigen selv, og jeg ville egentlig gerne gøre et godt indtryk. Og det ville jo også være ret dumt, at springe ud af vinduet i panik, bare fordi et bud skulle dele reklamer ud.
Så jeg ventede og tog imod storesøsteren og kæresten og niecen, der alle må have være lidt overraskede over at se mig.
Men det gik, vi spiste morgenmad og fik spørgsmÃ¥let: “hvor længe har I sÃ¥ kendt hinanden?”…
Men det jeg virkelig faldt over, var den trøje hun har på, på 
