Originals: Jamie Cullum - Get Your Way
Jeg hader når musik bliver stjålet. Og jeg mener ikke downloadet men samplet. Og det lyder måske lidt hyklerisk fra en hip hopper, så lad mig klarificere.
Jeg elsker at kreative producere, finder støvede gamle plader og/eller nye plader, og bruger dem i nye interessante sammenhænge. Det betyder oftest hip hop eller en form for elektronisk musik.
Og i de genrer er det almindeligt kendt at man sampler, det er en del af formen.
Jeg har det ikke så godt med, når (oftest) mainstream musikere sampler på en måde, der får deres version til at fremstå som originalen.
På en måde ligger fejlen hos lytteren, der ikke hører det samplede, men jeg synes at kunstneren har et ansvar. Hvor svært det end er at definere/placere.
Et nummer der længe har irriteret mig i dén sammenhæng er Jamie Cullums “Get Your Way”.
Det er faktisk bare Joe Williams’ “Get Out My Life Woman” med en ny tekst.
Bedøm selv:
Jamie Cullum - Get Your Way (2005)
Joe Williams - Get Out My Life Woman (1966)
