Navn: Janus Hasseriis Jeg skrev for et stykke tid siden om et projekt, som jeg arbejdede på, og jeg kan nu løfte sløret for: LUCKYBOYSUNDAY.
Mine gode venner Camilla & Camilla har startet et børnetøjsfirma, i dén forbindelse har jeg så lavet en hjemmeside til dem.
Siden er ligesom min egen blog her lavet med Wordpress og så med et plugin, som jeg gerne vil give et shout-out: Yet Another Photoblog.
Det er vel en gammel sang på blogs, at folk undskylder manglende opdateringer.
Jeg har tænkt en del over, hvorfor jeg ikke får skrevet noget mere her, for det er jo ikke fordi, jeg tænker og brokker mig mindre over tingene, end jeg plejer.
Men en del af forklaringen er ganske simpelt, at jeg har haft travlt med en masse ting.
Først og fremmest er jeg startet som selvstændig. Ja jeg har mit eget énmandsfirma nu.
Derfor er floede.dk igen den rigtige URL til bloggen her, mens janus.hasseriis.net bredere skal repræsentere mig som person og isæ professionelt. Bær over med siden. Det er “work in progress”, mens jeg prøver at fÃ¥ styr pÃ¥, hvordan fanden man lige gør det her.
Det betyder også, at jeg super gerne vil høre fra alle, der gerne vil have lavet en hjemmeside. Især hvis der skal laves noget flash.
En anden ting er, at jeg skriver en del rundt omkring på nettet i fora, og det efterlader mindre tid til at sidde og filosoferer her.
Men for fremtiden vil jeg prøve at fremhæve mig selv og mine skriverier lidt bedre her.
SÃ¥ hvad har jeg lavet?
Jeg har skrevet om en koncert til hiphop.dk: Joell Ortiz, K-Solo, Canibus og Biz Markie i Amager-Bio
Jeg har været til Århus Took It med hiphop.dk: Saigon på Train
Jeg har anmeldt det fremragende BioShock, Halo 3, Stuntman: Ignition, Tiger Woods til Wii og det utroligt ringe Harry Potter til Wii.
Og så har jeg skrevet et par yderst intelligente kommentarer til en artikel om webdesign på Kommunikationsforum.dk: 76 ideer til dit site
Og endelig er jeg i gang med et projekt, som jeg glæder mig til at kunne løfte sløret for meget snart.
Og nå ja - så har jeg brugt alt for meget tid på www.facebook.com
Ja eller… noget i den stil. Jeg fÃ¥r i hvert fald ikke skrevet sÃ¥ meget for tiden.
En del af grunden er, at jeg har taget job som freelance webdesigner for et firma, der hedder Increase. Ja ja vi arbejder ikke helt på så store og fine projekter som Kim Internet, men mindre kan også gøre det. Plus jeg er ung og har brug for pengene.
Som én der bruger nettet meget, får jeg tit spørgsmål om hvad dit eller dat betyder, eller hvilket program bruger jeg til X og Y osv. Og f.eks er der efterhånden en del, der har hørt om RSS, uden helt at forstå konceptet, eller hvordan og til hvad man bruger det.
Jeg har ikke haft så mange svar, får jeg har hele tiden synes, at det var lidt åndsvagt at installere et helt nyt program bare for at læse overskrifter. Og jeg vidste bare, at jeg ikke ville få det brugt.
Entré iGoogle. Eller Googles personlige side, som den hed før. Og jeg hader i øvrigt det nye navn.
Hvis man bare har en gmail konto, så kan man lave sin helt egen side, med de feeds og funktioner man ønsker. Der er endda indtil flere lækre temaer at vælge imellem.
Lige for tiden har jeg feeds fra: Penny-Arcade, føromtalte Kim, Google Calendar, Gaming Specialisten Daniel, Major Nelson, Kommunikationsforum, Spinemagazine, Grandprix.com (Go go MacLaren - nej ikke dén slags grand prix) og nå ja Google Reader.
Ja jeg er glad for Googles produkter.
En skam at de ikke er heeelt krydsrefererende endnu.
Google Reader er til hvis man har rigtig mange RSS feeds man gerne holde styr på. Og så kører den endda på Nintendo Wii. Så jeg kan læse mine internetnyheder direkte fra sofaen.
Google Calendar er kun med som et forsøg. De har ikke helt fundet Den Hellige Gral endnu: Outlook Synkronisering.
Jeg vil gerne kunne synce min mobil med min computer, og min computer med noget online. I dén sammenhæng er Outlook et nødvendigt onde, såvidt jeg lige kan finde ud af min Nokia telefon.
Nogen der har et godt bud?
Næsten.
Jeg havde en uheldig oplevelse med Dødemandsmarsken. Og kloge hoveder vil nok sige, at de så det komme. Der er noget sært og ildevarslende over det sted. Når man cykler igennem i morgentågen, aner man ud af øjenkrogen ujordiske skygger i umulige vinkler. Om aftenen er der mørkt, og så ser man ikke noget.
Og det i særlig grad da jeg cyklede hjem i onsdags. Kald det uheldige sammentræf, eller kald det indblanding fra forbudte kræfter, men i hvert fald var det usædvanligt mørkt, og jeg kunne vitterlig kun lige skelne den overordnede retning og udformning af grusstien. I den ene ende af den rute jeg har udvalgt mig, er der en bom, der velsagtens skal hindre biler i at køre igennem. I mørket tog jeg fejl af afstandende, og den lyse stribe jeg undrede mig over på jorden, var min forlygtes svage genskin i det blege metal. Så jeg kørte lige ind i bommen. Fordi jeg godt vidste den var der, kørte jeg ikke stærkere, end at jeg blot blev bremset meget hurtigt og effektivt. Men jeg slog dog skambenet hårdt ind i saddelpinden. Gudskelov fløj jeg ikke højere end det.
Det underlige er, at siden da har jeg lagt mærke til, at der ellers ikke er så mørkt derude. Sådan en storby lyser en del op, og jeg cyklede jo også den vej på vej hjem fra julefrokosten. ikke fuldstændig stoppet med appelsiner, men alligevel.
Så jeg siger jer, at det er noget unaturligt over det område. Og det noget stræber mig efter livet.
Næste morgen mødte jeg dybt inde på ondskabens stier en politimand på hest. Hvis dét ikke beviser, at der foregår noget lusk, så ved jeg ikke hvad. Politi på gader og stræder, og især på Jagtvej ja. Men ude mit i ingenting? Hvor meget kriminalitet er det lige, han kan stoppe der?
I et bittersødt twist af skæbnens ironi, minder den efterfølgende smerte og ømhed bag mine pubeshår, om en lidt sær uheldig seksuel oplevelse jeg havde for et par siden efterhånden.
Jeg blev ringet op i tirsdags af en tidligere kollega fra DR/P3. Faktisk én af dem, der var med til at ansætte mig på Strax i gamle dage.
Han skulle bruge en web ansvarlig til et nyt program på DR1, som starter 1. januar og kommer til at hedde: Aftenshowet.
Så jeg cyklede over gangbroen fra Vesterbrun til Bryggen, og farede vild på vej til DR Byen. Der ligger jo en kæmpe marsk derovre. Og den skulle jeg krydse. Ikke uden tanke på de mange lig, der med garanti ligger i sumpen med columbianske slips.
Da jeg skulle hjem, var min cykel selvfølgelig punkteret igen. Så ind til Fisketorvet og købe et nyt dæk, som matchede det andet. Noget med kevlar og værk, men det er vist standard nu om stunder.
Og så startede jeg på mit nye job her til morgen. Og på vejen over Mafia Marsken i morges så jeg et rådyr/dådyr, tilgiv mig mit dyrespottertalent rækker ikke til at identificere underracerne i hjortefamilien. Det tog jeg som et tegn, mere om det senere.
Jeg er typen, der gerne vil gå til julefrokost med mine kolleger.
Og i fredagens tilfælde: mit tidligere firma. Ja jeg er stoppet på Strix, havde sidste dag d. 24. november.
Dét kunne jo have været lidt kikset, at skulle feste med de tidligere kolleger, men i det her tilfælde var alle, der overhovedet har været tilknyttet i løbet af året, inviteret. En masse forskellige mennesker, hvor jeg i mine fire måneder på ingen måde nåede at møde dem alle.
Det var en ganske hyggelig fest, rigtig god mad fra Frederiks, i hvis lokaler vi også slog gækken løs. Iskold snaps på bordene, juleøl og I kender resten.
Men det der virkelig slog mig, var en tale fra min nu tidligere chef.
Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har hørt en tale fra en chef, som var mindre end mildt pinlig. I hvert fald ikke, hvis vi snakker “nÃ¥ nu er Ã¥ret gÃ¥et, og der er brug for lidt opsamling og opmuntring” typen af taler.
Men han holdt en virkelig cool tale med gennemgÃ¥ende tema, parallelhistorier og det hele. Og senere sang han endda lige “You’ve Lost That Loving Feeling” alene.
Sejt!
Til gengæld formåede jeg, at tabe min telefon i toilettet. Ren panik og en følelse af nøgenhed, for jeg var faktisk i gang med at planlægge en tur i byen.
Ganske mange gange fik jeg beskeden: “SIM kort afvist”. En aldeles rædselsfuld oplevelse. Men lørdag eftermiddag virkede den igen. Heldigvis.
Fuck hvor er jeg træt af at cykle igennem København i regnvejr. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg er blevet overrasket af inkontinente himmellegemer i den her efterårsperiode, hvor jeg jo har været tvunget til at begive mig fra V til Ø og tilbage igen på daglig basis. Nu kan man jo mene, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og i så fald har jeg kun dårlig påklædning. Og regntøj i tørvejr = mega dårlig påklædning. Jeg er sikker på, at der er en wiki om emnet.
Uden helt at nå påfugleniveauer, bryster jeg mig normalt af en nogenlunde kondi.
Det stoppede, da jeg begyndte at arbejde i den anden ende af byen. Selv med det sløveste tempo jeg fysisk kan afstedkomme uden at vælte med jernhesten, så ankom jeg alligevel oftest til min pind dryppende af sved. Det vil sige, normalt var jeg tør i nogle minutter, mens kulden udefra aftog. Og så svedte jeg.
Derfor var regntøj “for en sikkerheds skyld” udelukket. Og afledt deraf blev jeg ofte fanget i regnvejr.
Og for at det ikke skal være nok, så punkterer jeg altid i regnvejr. Min cykel står lige nu slap og dvask, med det fjerde hul på ditto uger. En cykelsmed sagde en gang til mig, at vandet får de spidse sten og glasskår til at flyde med den tunge ende nedad, og dermed den skarpe side op. Jeg ved ikke, om det er fakta eller urban myte. Statistisk passer det i hvert fald for mig.
På den lyse side: det her link sendte Chub til mig for noget tid siden. Det er kun en audiofil, så skru op for sadan!, og gid jeg havde sådan et teknisk setup. Det er nederdrægtig sjovt.
Ja jeg ved det, det går ikke klassisk godt med opdateringerne. Men jeg har haft travlt.
Jeg har skrevet anmeldelser af Lego Star Wars II og Battlefield 2142.
Lige for tiden består den digitale underholdning af Microsofts nyeste flagskib til Xbox 360: Gears of War. Et spil som jeg ikke har været 100% tilfreds med.
Og ellers er det min sidste arbejdsuge på Strix. Hvilket er både godt og skidt.
Og nu til de sjove indslag:
En halvgammel nyhed fra TV2 om URL’er, der kan læses forkert.
Min favorit er The Rapist Finder.
[EDIT] Tak til Lotte for dette link.
Og tjek denne gale nordmand på YouTube. Han kan måske ikke spille klaver eller trommer, men han kan fandme redigere en video.
Jeg hørte nogen pÃ¥ arbejdet i dag, snakke om at ringe til Oplysningen og Noteringen - “brug firmaets telefon, det er ret dyrt”. Jeg ville nok have gjort det samme.
En gang så jeg en kollega stjæle ét af de store glas med Panodiler. Det synes jeg var totalt langt ude, og dét kunne jeg aldrig finde på.
Og det fik mig til at tænke på hvor grænsen egentlig er.
Jeg har få gange ringet til udlandet fra mit arbejde, men hvis jeg havde grund til at ringe fast til udlandet, ville jeg gøre det hjemme fra.
For nylig var min forlygte løbet tør for strøm, og jeg “stjal” et sæt pÃ¥ arbejdet, sÃ¥ jeg ikke skulle gÃ¥ hjem. Men det sker oftere, at jeg køber mine batterier til mine lygter.
Men hvad kan man egentlig tillade sig?
Et opkald til Oplysningen fylder nok ikke meget på de fleste firmaers telefonregning. Men hvis alle medarbejderne ringer privat til dyre numre, så løber det jo op.
På Danmarks Radio er der spærret for opkald til 118. Ikke pga private opkald, men simpelthen fordi journalister skal bruge mange numre, og i disse tider forventes de at kunne finde dem på nettet.
De fleste er vel kommet til at tage en kuglepen med hjem, og de færreste tænker sikkert over det. Men hvad med papir eller ringbind?
Nogle sjove/skøre/underholdende ting jeg er faldet over:
Deo i to variationer
For noget tid siden, så jeg på en hjemmeside en reklame for Axe, der virkede sært bekendt.
Du kender den måske. Flot fyr går rundt i byen, og tæller hvor mange piger (og mænd) der flirter med ham. Til sidst har elevatorfyren dog talt langt flere.
Ja? Det sjove var dog, at hovedrollen blev spillet af Jessica Simpsons x-mand Nick Lachey.
Et eksempel på stjerner, der ikke vil gøre figur i reklamer i US, men dog gerne vil have pengene. Det er lidt skræmmende, at de ikke opfatter Europa, som et sted hvor en reklame kan ødelægge deres image.
Du kan selv sammenligne Nick og Ben versionen af reklamen hos tøsesiden Popsugar.
Kontorkrig
Sidder du og keder dig på kontoret?
Så behøver du ikke at kigge længere end til OfficeGuns.com
Crossdressers
Oh my! JBS har fået den idé, at mænd ikke gider se på mænd i mandeundertøj.
Hvad gør man så? Det præcist modsatte selvfølgelig.
Jeg klager ikke 
Mit næste DVD køb
Eller mÃ¥ske ikke helt det næste, men efter denne Miami Vice pilot, er det svært ikke at blive grebet af stemningen. Fuck det var sejt i 80′erne: