janus.hasseriis.net

Jeg mener virkelig at den her bog bør læses af alle. Ikke mindst journalister.

Jeg bad om et par boganbefalinger for lidt over en måned siden. Der komme ikke rigtig nogen, i hvert fald ikke nok til, at det ville kunne holde til en uge i Sverige.

Så jeg var tvunget til at finde på noget selv.
Skæbnen ville at jeg ankom til Politikens Boghandel lidt før de åbnede. Så jeg stod lidt og kiggede på deres udstillingsvinduer inden jeg kunne komme ind.
Og der lagde jeg blandt andet mærke til The Shock Doctrine af Naomi Klein. Jeg vidste at hun også har skrevet No Logo, som jeg har hørt omtalt, men aldrig selv læst.

The Shock Doctrine lovede indsigt i hvorfor og hvordan rige og magtfulde mænd udnytter både kunstige og naturlige shock, som eks. militærkup, orkanen Katrina, Irak-krigen, økonomiske kriser og tsunamien til at gennemføre økonomiske indgreb, der skal skabe frie markeder, og i hvert fald sørger for at nogle mennesker bliver usandsynligt rige, mens rigtigt mange bliver fattige.
Jeg blev ikke skuffet.

Bogen beskriver en økonomisk ideologi, som har været brugt siden 70′erne og frem til nu. I Chile og det meste af sydamerika, Rusland, Polen, Sydafrika, Thailand, Sri Lanka og Irak.
Udover at den tegner en rød tråd gennem nogle af de groveste overgreb, der er sket mod mennesker i de sidste 40 år, så giver den også et meget mere nuanceret billede af, hvad det egentlig er der foregår i Irak.
Vi havde ligesom forstået at masseødelæggelsesvåbnene var en løgn, og at det nok var noget med olie. Sandheden - ifølge Naomi Klein - er meget mere kompleks, men også meget mere indlysende.
Det handler om at tjene penge. Uanset om det så er ved at lave våben, drive hæren, genopbygge det ødelagte eller lappe de tilskadekomne soldater sammen. Hvilket i nogle tilfælde kan være ét og samme firma.

Bogen udkom for et år siden i dag, og i dén forbindelse har Naomi Klein svaret på noget af den kritik bogen har fået.
Det giver et meget godt indblik i hendes måde at arbejde på. Selvom det er lidt indforstået, hvis man ikke har læst bogen.

Hvis man er mere til at læse på dansk, har Information har blandt andet bragt en artikel da bogen udkom på dansk.

• Skriv en kommentar... (1)

Jeg skal en uge til Sverige med familien i næste uge.
Og i min verden betyder det en god chance for at slappe af og få læst noget.
Især fordi jeg i modsætning til Kim Internet ikke har en Creative Zen jeg kan sidde og se sæson 5 af The Wire på.

Men jeg ved ikke lige hvad jeg skal læse.
Min eneste stående boganbefaling, kommer fra min kollega Jonas, og er: A Song of Ice and Fire. Og selvom der eftersigende er både action og lesbisksex med, så er jeg sgu bange for at litteratur-fascisterne i min vennekreds vil råbe “iskrystaller, iskrystaller” efter mig for evigt, hvis jeg går i gang med den.

Så har du nogle gode forslag?

• Skriv en kommentar... (3)

Så er der bare nogen, der kan gribe den, bruge den efter forgodtbefindende. Jeg ser især to muligheder: enten som reel opfindelse, eller til en sci-fi bog.

Men here goes
Jeg kunne godt tænke mig et vækkeur, der i stedet for snoozefunktionen havde en knap, der sendte én en time tilbage i tiden. Så kunne man lige sove en time ekstra.

Jeg forestiller mig, at ved at trykke på knappen, bliver der åbnet et hul i tids/rum kontinuummet, som man så blev sendt igennem.
Der er nogle problemer ift. om man så lander oven på sig selv eller hvordan dét nu fungerer, men det regner jeg med at kloge hoveder kan løse.

Sæt i gang!

P.S. Jeg er lidt træt i dag… 

• Skriv en kommentar... (1)

Jeg har en indbildsk idé om at hvis du læser det her, så er det fordi du synes, at jeg har noget sjovt, spændende og/eller dumt at sige. Du er velkommen uanset bevæggrund.

Tro det eller ej så det kommer jeg faktisk ikke op med mine genialiteter helt ud af den blå luft. Jeg får inspiration, der rimeligvis ikke helt kan kategoriseres som guddommelig.

I første omgang er der selvfølgelig mine yndlingsforfattere: Hemingway, Bret Easton Ellis og Douglas Coupland.
Ernest Hemingways “Øen og Havet” er måske den bedste bog jeg nogensinde har læst. I hvert fald, den der har påvirket mig mest. Jeg sad og græd midt i et IC3 tog, fordi nogen dør. Ikke at jeg bilder mig selv ind, at jeg skriver så godt som Hemingway, eller overhovedet i samme stil.
Bret Easton Ellis er naturligvis manden bag “American Psycho“, en bog jeg klart anerkender som et litterært værk, men som jeg godt kan forstå folk, har lyst til at undgå. Jeg kunne heller ikke læse den igen da jeg forsøgte. Men den gode Bret skriver altså fantastisk, og jeg vil klart anbefale alle hans bøger. Især “Uskrevne regler / Rules of Attraction“.
Douglas Coupland blev jo berømt med “Generation X“, og det er også en fremragende bog, hvis du spørger mig. Jeg har ikke læst så mange af hans nyere bøger, men ellers vil jeg anbefale “Microserfs / Microslaver“. Han skriver virkelig fedt, og hvordan kan man ikke elske en bog om computerprogrammører, der bruger Lego som deres inspirationskilde?

Men det er jo altsammen skønlitteratur, og som sådan ikke direkte brugbart som bloginspiration.

Så lad mig introducere:
Jerry “Tycho” Holkins, manden med ordene i makkerparret, der udgør Penny Arcade.
Jeg tror egentlig, de to er meget lige om, at finde på selve striben, men det er uden tvivl Tycho, der gør sig mest i ord på deres hjemmeside.
Som én der prøver, at lege lidt med ordene selv, finder jeg hans skriblerier utroligt fascinerende. Især er hans stil jo absolut tyvstjælelig…
Her er et ganske udemærket eksempel, som dog ikke er så morsomt, som det kan blive. Og så gør det jo ikke noget, at hans internetavatarnavn er Tycho Brahe.

Steven “Malak” Sumner, en fyr jeg først blev opmærksom på for nylig. Hans skrivestil er ikke speciel avanceret, jeg vil snarere sige simpel, men måske netop fordi hans stil næsten er rent talesprog, så bliver det også utroligt morsomt - synes jeg. Det er som at læse talestrømmen fra en gut, der ikke just ekselerer i fremmedord, men til gengæld taler uafbrudt og bare er vildt sjov. Sådan en eksistens kender vi vist alle.
Check på egen hånd denne artikel om de seje monstre i Star Wars, som har han har skrevet for Something Awful: The Internet Makes Ýou Stupid. Mon ikke!

P.S. Dette blev indlæg til, mens jeg spiste en burrito, og så et afsnit af Entourage, som jeg har fået anbefalet af Fred Nukes.

• Skriv en kommentar... (4)

Yay!
Jacob Stegelmann ville hellere læse Alfred Hitchcock og De Tre Detektiver end De Fem - fordi de er sejere.

True dat!

• Skriv en kommentar... (1)

En sofa, et varmt tæppe og den nye Harry Potter bog. Findes der noget bedre, når den danske sommer er lunefuld? Jeg kan ikke helt finde ud af, om en kop the er på sin plads.

Nå men “and the Half-Blood Prince” virker rimelig god. Jeg er lidt overrasket over, at Michael på ka.nelgiffel.dk/ ikke har skrevet noget om den endnu.

Min mand Tobias alias MajorP alias BølleMis har lige læst den et sted i Spanien. Over Messenger diskuterede vi hvilken bog, der er den bedste i serien.
Til min store overraskelse er hans bud bog nr. 3 - “and the Prisoner of Azkaban”.
Det synes jeg nok er det dårligste. Mest fordi jeg husker den som værende stortset identisk med de to første. Umiddelbart var filmen egentlig ok, det er jo spændende med Sirius Black osv.
Men som jeg husker bøgerne, er “and the Goblet of Fire” klart den bedste. Alene at den starter anderledes, end de første er et kæmpe plus. Men udover det var det også her, der for alvor kom kød på selve universet, med alle de ting, der foregår udenfor Hogwarts.
Og tilsyneladende er jeg ikke den eneste, der har det sådan.

• Skriv en kommentar... (1)