To gange endda.
Jeg tog pÃ¥ Vega med nogle venner. Og vi mødte en gammel bekendt og hendes veninde, sÃ¥ jeg havnede i “venners venner” situationen. Ret hurtigt sagde hun til mig: “se ham der, han støtter islamisterne”. Den unge mand, som jeg i øvrigt kender og fulgtes med, var iført et partisantørklæde, temmelig moderne. SÃ¥ jeg prøvede at give hende tvivlens fordel, og spurgte lidt ind til hvad hun mente med det. Det var ikke kønt. Jeg holdt relativt lav profil, indtil jeg sagde: “men er det ikke ogsÃ¥ positivt, at nogen af dem [islamisterne/muslimerne] er grønthandlere eller pizzamænd. Jobs ingen danskere gider have.” Hvor til hun svarede: “men hvis det ikke var dem, var det vietnameserne, kineserne eller japaneserne”. Og da ud brød jeg: “du er for uuddannet og uintelligent.” Og sÃ¥ gik jeg.
Men jeg var ikke færdig der.
Flere timer, og mange øl, senere fandt jeg mig selv på Guldregn. Generelt noget man bør undgå, men det lort kan jo smutte. Jeg blev efterladt af ovennævnte unge mand, men tænkte at jeg lige ville drikke min øl færdig. Man har jo ikke noget bedre at lave sådan en søndag morgen efter kl. 05.
Som jeg sad der, kom der en fyr ind som jeg godt kender. Eller kender er måske for stærkt et ord, men vi hilser da, og har også talt sammen ved flere lejligheder. Men nok mest smalltalk. Det var i hvert fald, hvad jeg tænkte søndag morgen. Jeg gjorde mit bedste for at virke usynlig, og udstråle at jeg ikke ønskede selvskab.
Og jeg ved sgu ikke, hvor det gik galt for mig. Men i forventningen om, at jeg skulle “tvinges” ud i en samtale, jeg ikke gad, fik jeg alligevel hidset mig selv ret godt op. SÃ¥ da den stakkels fyr efter noget tid satte sig ned ved siden af mig, rejste jeg mig øjeblikkeligt op, og sagde: “jeg skal hjem”. Det blev han lidt forbløffet over, og spurgte mÃ¥ske / mÃ¥ske ikke hvorfor. Under alle omstændigheder følte jeg det lige der nødvendigt, at sige: “XXX du er verdens mest intetsigende menneske!”. Hvilket han nok var lidt uforberedt pÃ¥, sÃ¥ jeg var nødt til at gentage det.
Jeg har som sådan ikke noget problem med at være hård en gang imellem og sige min mening. Men jeg synes måske nok, at man bør vente med den type udfald, til man lissom er blevet provokeret til at sige noget strengt.
SÃ¥ min pli OG min dexterity deteriorerer. Fantastisk!
