En pinlig historie I

Skrevet den 7/1, 2007 13:31 - @563 af Janus
Det underlige, Kvinden, Tanker

Jeg kom i tanke om en oplevelse jeg havde for et par år siden, og tænkte jeg ville dele den med jer.

I forbindelse med en skole jeg gik på, var jeg til fest på Stereobar.
En fyr fra skolen havde en pige med, som jeg synes var ret fantastisk. Men de kendte også hinanden ret godt og havde lissom en connection, så jeg gik ud fra, at de var kærester. Jeg er ikke typen, der kan få mig selv til at spørge direkte, så da jeg fandt ud af, at de ikke længere var kærester, var festen ved at slutte, og folk tog hjem.

Ude pÃ¥ gaden stod jeg og ventede pÃ¥ en hyrevogn, da hun kom hen til mig, og spurgte om vi skulle dele en taxa. Det forslag tilsluttede jeg mig i dén tro, at hun vidste, at vi skulle samme vej. Inde i taxaen spørger jeg hende: “Hvor skal vi hen?”, hvor til hun svarede: “vi skal hjem til mig!”. Ingen protester fra mig. (Se det var i øvrigt en benhÃ¥rd scoring piger!)

Næste morgen vågner vi, tager tøj på, og hun fortæller, at hun skal passe sin niece den søndag, men at vi lige kan nå at spise morgenmad. Så hun går ned til bageren.
Kort efter ringer det på døren. Det kunne jo være, at hun har glemt at tage sine nøgler med, men jeg troede ikke helt på det, for så hurtigt kan ingen vist gå til bageren. Til gengæld skulle storesøsteren jo komme og aflevere niecen til babysitning.
Pigen her boede ét af de steder, hvor der udover den forreste række huse ud til vejen, også er et hus i baggården. Så det gav mig rigtig lang tid til at overveje min situation, mens vedkommende gik ind igennem porten, henover gårdspladsen og op ad trapperne.
Jeg overvejede helt seriøst, at løbe ned ad bagtrappen. Eller måske bare lade som ingenting, og gå ud af fordøren. Men jeg ville risikere, at blive set gå ud af døren, og i begge tilfælde ville jeg nok støde ind i pigen selv, og jeg ville egentlig gerne gøre et godt indtryk. Og det ville jo også være ret dumt, at springe ud af vinduet i panik, bare fordi et bud skulle dele reklamer ud.
Så jeg ventede og tog imod storesøsteren og kæresten og niecen, der alle må have være lidt overraskede over at se mig.
Men det gik, vi spiste morgenmad og fik spørgsmÃ¥let: “hvor længe har I sÃ¥ kendt hinanden?”…

But my balls hurt

Skrevet den 22/12, 2006 21:01 - @876 af Janus
Arbejde, Det underlige, Tanker

Næsten.
Jeg havde en uheldig oplevelse med Dødemandsmarsken. Og kloge hoveder vil nok sige, at de så det komme. Der er noget sært og ildevarslende over det sted. Når man cykler igennem i morgentågen, aner man ud af øjenkrogen ujordiske skygger i umulige vinkler. Om aftenen er der mørkt, og så ser man ikke noget.

Og det i særlig grad da jeg cyklede hjem i onsdags. Kald det uheldige sammentræf, eller kald det indblanding fra forbudte kræfter, men i hvert fald var det usædvanligt mørkt, og jeg kunne vitterlig kun lige skelne den overordnede retning og udformning af grusstien. I den ene ende af den rute jeg har udvalgt mig, er der en bom, der velsagtens skal hindre biler i at køre igennem. I mørket tog jeg fejl af afstandende, og den lyse stribe jeg undrede mig over på jorden, var min forlygtes svage genskin i det blege metal. Så jeg kørte lige ind i bommen. Fordi jeg godt vidste den var der, kørte jeg ikke stærkere, end at jeg blot blev bremset meget hurtigt og effektivt. Men jeg slog dog skambenet hårdt ind i saddelpinden. Gudskelov fløj jeg ikke højere end det.

Det underlige er, at siden da har jeg lagt mærke til, at der ellers ikke er så mørkt derude. Sådan en storby lyser en del op, og jeg cyklede jo også den vej på vej hjem fra julefrokosten. ikke fuldstændig stoppet med appelsiner, men alligevel.

Så jeg siger jer, at det er noget unaturligt over det område. Og det noget stræber mig efter livet.

Næste morgen mødte jeg dybt inde på ondskabens stier en politimand på hest. Hvis dét ikke beviser, at der foregår noget lusk, så ved jeg ikke hvad. Politi på gader og stræder, og især på Jagtvej ja. Men ude mit i ingenting? Hvor meget kriminalitet er det lige, han kan stoppe der?

I et bittersødt twist af skæbnens ironi, minder den efterfølgende smerte og ømhed bag mine pubeshår, om en lidt sær uheldig seksuel oplevelse jeg havde for et par siden efterhånden.

Godt så - julefrokost

Skrevet den 4/12, 2006 15:20 - @639 af Janus
Arbejde, Det underlige, Tanker

Jeg er typen, der gerne vil gå til julefrokost med mine kolleger.
Og i fredagens tilfælde: mit tidligere firma. Ja jeg er stoppet på Strix, havde sidste dag d. 24. november.
Dét kunne jo have været lidt kikset, at skulle feste med de tidligere kolleger, men i det her tilfælde var alle, der overhovedet har været tilknyttet i løbet af året, inviteret. En masse forskellige mennesker, hvor jeg i mine fire måneder på ingen måde nåede at møde dem alle.

Det var en ganske hyggelig fest, rigtig god mad fra Frederiks, i hvis lokaler vi også slog gækken løs. Iskold snaps på bordene, juleøl og I kender resten.

Men det der virkelig slog mig, var en tale fra min nu tidligere chef.
Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har hørt en tale fra en chef, som var mindre end mildt pinlig. I hvert fald ikke, hvis vi snakker “nÃ¥ nu er Ã¥ret gÃ¥et, og der er  brug for lidt opsamling og opmuntring” typen af taler.
Men han holdt en virkelig cool tale med gennemgÃ¥ende tema, parallelhistorier og det hele. Og senere sang han endda lige “You’ve Lost That Loving Feeling” alene.
Sejt!

Til gengæld formåede jeg, at tabe min telefon i toilettet. Ren panik og en følelse af nøgenhed, for jeg var faktisk i gang med at planlægge en tur i byen.
Ganske mange gange fik jeg beskeden: “SIM kort afvist”. En aldeles rædselsfuld oplevelse. Men lørdag eftermiddag virkede den igen. Heldigvis.

Regnvejr og telemarketing

Skrevet den 29/11, 2006 0:26 - @018 af Janus
Arbejde, Beklædning, Det underlige, Interweb, Tanker

Regnvejr
Fuck hvor er jeg træt af at cykle igennem København i regnvejr. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg er blevet overrasket af inkontinente himmellegemer i den her efterårsperiode, hvor jeg jo har været tvunget til at begive mig fra V til Ø og tilbage igen på daglig basis. Nu kan man jo mene, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og i så fald har jeg kun dårlig påklædning. Og regntøj i tørvejr = mega dårlig påklædning. Jeg er sikker på, at der er en wiki om emnet.

Uden helt at nå påfugleniveauer, bryster jeg mig normalt af en nogenlunde kondi.
Det stoppede, da jeg begyndte at arbejde i den anden ende af byen. Selv med det sløveste tempo jeg fysisk kan afstedkomme uden at vælte med jernhesten, så ankom jeg alligevel oftest til min pind dryppende af sved. Det vil sige, normalt var jeg tør i nogle minutter, mens kulden udefra aftog. Og så svedte jeg.
Derfor var regntøj “for en sikkerheds skyld” udelukket. Og afledt deraf blev jeg ofte fanget i regnvejr.

Og for at det ikke skal være nok, så punkterer jeg altid i regnvejr. Min cykel står lige nu slap og dvask, med det fjerde hul på ditto uger. En cykelsmed sagde en gang til mig, at vandet får de spidse sten og glasskår til at flyde med den tunge ende nedad, og dermed den skarpe side op. Jeg ved ikke, om det er fakta eller urban myte. Statistisk passer det i hvert fald for mig.

På den lyse side: det her link sendte Chub til mig for noget tid siden. Det er kun en audiofil, så skru op for sadan!, og gid jeg havde sådan et teknisk setup. Det er nederdrægtig sjovt.

Nye narko trends

Skrevet den 15/11, 2006 20:54 - @871 af Janus
Det underlige, Interweb, Musik

Så var det i dag, at P3 Nyheder kunne fortælle, at der er startet en ny trend blandt unge i Danmark.
De sniffer den lattergas man bruger i dåser med flødeskum.

Hvis nogen af dem havde hørt Denis Learys første CD - No Cure For Cancer - ville de vide, at det er et gammelt trick fra 70′erne kaldet whipits.

Get this, ok? Some kid figured this out back in the seventies, and this kid should have been involved in the space program, ok? Some kid took the time and the imagination to go down to the supermarket and figure out if you take a whip cream can container and you press the nozzle on top, just enough before the whip cream comes out, some gas comes out, you snort the gas *snort*, you get high for five seconds.

Sjovt, men godt nok en fracked up ting at gøre.
Og så ved tilfældig surfing, finder jeg sgu lige hele showet på Google Video. Jeg må have hørt den CD mindst 30 gange, og jeg anede ikke, at der fandtes en visuel version. Og de 20 minutter jeg lige har set, er fra præcis dét show, så jeg er nu en lille funklende sol på en kontorstol, der stråler af glæde. Se det inden det bliver fjernet :-)

Life sucks, get a fucking helmet, allright?!

Gaveregn

Skrevet den 9/11, 2006 18:09 - @756 af Janus
Det underlige, Politicks, Tanker

Og så er det ikke en gang helt jul endnu.

Demokraterne har indtil videre vundet stort i midtvejsvalget, og Donald Rumsfeld er gået af. Politiken har en rigtig god leder om situationen.
Eneste skÃ¥r i glæden er at populisten Fogh selvfølgelig skal ud og sige noget med at Rumsfelds afgang er rigtig. Relativt nemt at sige bagefter…

Og her en nyhed der sikkert vil glæde nogen af jer: heteroseksuelle må godt i numsen.
Det skal dog siges, at det er i Singapore, sÃ¥ I har sikkert ikke brudt nogen love herhjemme…

Linky linky

Skrevet den 2/11, 2006 19:01 - @792 af Janus
Arbejde, Beklædning, Det underlige, Fjernsyn, Interweb, Reklamer

Nogle sjove/skøre/underholdende ting jeg er faldet over:

Deo i to variationer
For noget tid siden, så jeg på en hjemmeside en reklame for Axe, der virkede sært bekendt.
Du kender den måske. Flot fyr går rundt i byen, og tæller hvor mange piger (og mænd) der flirter med ham. Til sidst har elevatorfyren dog talt langt flere.
Ja? Det sjove var dog, at hovedrollen blev spillet af Jessica Simpsons x-mand Nick Lachey.
Et eksempel på stjerner, der ikke vil gøre figur i reklamer i US, men dog gerne vil have pengene. Det er lidt skræmmende, at de ikke opfatter Europa, som et sted hvor en reklame kan ødelægge deres image.
Du kan selv sammenligne Nick og Ben versionen af reklamen hos tøsesiden Popsugar.

Kontorkrig
Sidder du og keder dig på kontoret?
Så behøver du ikke at kigge længere end til OfficeGuns.com

Crossdressers
Oh my! JBS har fået den idé, at mænd ikke gider se på mænd i mandeundertøj.
Hvad gør man så? Det præcist modsatte selvfølgelig.
Jeg klager ikke :-D

Mit næste DVD køb
Eller mÃ¥ske ikke helt det næste, men efter denne Miami Vice pilot, er det svært ikke at blive grebet af stemningen. Fuck det var sejt i 80′erne:

Jeg er jo arrogant

Skrevet den 31/10, 2006 14:18 - @595 af Janus
Det underlige, Tanker

Jeg skriver det med overbevisning, for jeg dét er jeg blevet fortalt.
Lad mig prøve at gengive historien så objektivt, som det er mig muligt.

For tre uger siden var jeg til gammelelevfest et sted i nærheden af Silkeborg.
Det er i år 15 år siden jeg startede på min efterskole SVE og det skulle fejres.
Vi var 38 gamle elever, der fandt det sjovt at mødes igen. Udover mig også en pige, som jeg bare kort sagde hej til, for hun var ikke én af dem jeg snakkede med på skolen.
Faktisk tror jeg aldrig vi har vekslet to ord med hinanden.
Og nej jeg gik ikke hele runden, og trykkede hånd med alle, for dét hader jeg, og hvis det på nogen måde kan undgås til familiefester eller lignende, så gør jeg også det.

I lørdags var jeg så til fest i et kollektiv, hvor en gammel bekendt fra Svendborg bor. De holder fest en gang imellem og det er altid sjovt.
Til denne fest, var ogsÃ¥ pigen fra efterskolen. Jeg mødte hende, stortset lige da jeg var kommet inden for døren, og blev mÃ¥ske lidt overrasket, sÃ¥ jeg smilede vist bare uden helt at kunne placere hende. Min ven og efterskolekammerat Morten sagde dog:” har du set X fra efterskolen er her?”.

Senere kom jeg til at snakke med hende, men ret hurtigt sagde hun til mig: “Janus du var jo sÃ¥dan en lidt arrogant type pÃ¥ skolen, og det er du jo stadig“.
Jeg udbad mig naturligvis en forklaring, og hun sagde: “du syntes jo, du var bedre end andre mennesker. Du vidste godt, hvem du ikke gad snakke med“.

Jeg sagde til gengæld, at jeg ikke kendte mange 16-årige, der selv synes de var bedre end andre mennesker. Og at jeg bestemt ikke gjorde. Vi var 138 elever på skolen, så jeg har ikke noget problem med, at der var nogen jeg aldrig snakkede med. Jeg prøvede at få en forklaring på hvor denne ret hadske attitude kom fra, men hun sagde blot, at det ikke betød noget nu, og det havde det heller ikke gjort på efterskolen.

Hvis der er noget der til gengæld irriterer mig, så er det når andre personer, præsenterer noget negativt om én selv, og så bare forventer, at man accepterer det som fakta.
I og med at der ikke var nogen forklaring, var det lidt svært. Vi havde aldrig skændtes,eller været uvenner pÃ¥ den mÃ¥de. Havde der nu været en situation, hvor jeg stædigt havde holdt pÃ¥ min egen mening eller lignende, ville jeg i det mindste kunne forstÃ¥ etiketten “arrogant”.

Det virkeligt latterlige er dog, at det er en selvopfyldende etikette. Efter lidt tid kunne jeg jo ikke gøre så meget andet end at sige noget surt og gå. Og dét er jo arrogant.
SÃ¥ tak for det!!!

Jeg må indrømme at det går mig på, og ærgrer mig en del.
Hvis jeg forstod baggrunden, kunne jeg i det mindste tage stilling til om jeg ville ændre min adfærd i fremtiden eller ej.
Nu er jeg jo nærmest tvunget til at tumle videre i blinde, og igen blive en fiasko i socialiseringens indviklede spil.

Nu kaster jeg en bold op i luften

Skrevet den 20/10, 2006 10:27 - @394 af Janus
Bøger, Det underlige, Tanker

Så er der bare nogen, der kan gribe den, bruge den efter forgodtbefindende. Jeg ser især to muligheder: enten som reel opfindelse, eller til en sci-fi bog.

Men here goes
Jeg kunne godt tænke mig et vækkeur, der i stedet for snoozefunktionen havde en knap, der sendte én en time tilbage i tiden. Så kunne man lige sove en time ekstra.

Jeg forestiller mig, at ved at trykke på knappen, bliver der åbnet et hul i tids/rum kontinuummet, som man så blev sendt igennem.
Der er nogle problemer ift. om man så lander oven på sig selv eller hvordan dét nu fungerer, men det regner jeg med at kloge hoveder kan løse.

Sæt i gang!

P.S. Jeg er lidt træt i dag… 

Sært og dumt

Skrevet den 27/9, 2006 16:52 - @661 af Janus
Arbejde, Det underlige, Tanker

OK så hørte jeg muligvis det underligste nogensinde overhovedet i dag, mens vi spiste frokost. Ikke færre end to af pigerne på arbejdet, bryder sig ikke om at gå i bad!
Især ikke om morgenen…
Havvand og andre mÃ¥der at bade “naturligt” pÃ¥ er honky dory, men at skulle stille sit korpus under bruserens, for mig nødvendige og vækkende, strÃ¥ler er bare helt vildt irriterende og Ã¥benbart tidsspildende.
Og nej - ingen af de to har tidligere været omtalt her på bloggen.

Jeg er en totalt kalenderklovn for tiden.
Flere aftaler og ting går i vasken, fordi jeg glemmer ting i min kalender, eller husker forkert med datoer.
Jeg skulle eks. sende et brev til Tyskland, fordi den depotbank, der holder styr på mine visne IT-aktier, gerne ville bytte dem til nogle bedre aktier.
I første omgang fik jeg slet ikke sendt brevet inden fristen udløb. Så fik jeg en ny frist - og de nye aktier var endda steget i mellemtiden = en no-brainer!
Alligevel fik jeg det udskudt, til jeg var tvunget til at bruge eksprespost, og jeg kan ikke være sikker på, at brevet nåede frem i dag kl. 12:00. Alternativet var JetPost til 600 kr.

Nå men for nylig skulle jeg sende en jobansøgning. I beskrivelsen tog jeg fejl af to datoer: d. 21/9 og d. 25/9. Så jeg skrev ansøgningen i søndags d. 24. De havde den mandag morgen.
Jeg ved jo godt, at det var torskehamrende dumt - og hvorfor ikke bare sende en ansøgning med det samme etc. etc. gentag ad nauseam.
Men nÃ¥r jeg allerede fÃ¥ timer senere fÃ¥r en mail, hvor der stÃ¥r: “din ansøgning er ankommet for sent, og vil derfor ikke blive taget i betragtning”, sÃ¥ bliver jeg lidt irriteret.
På 1½ arbejdsdag har de for fanden ikke nået at ansætte nogen. Regler er regler, men i tilfælde som dette snyder de jo kun sig selv (potentielt).
Alt efter hvor tidskrævende en proces udvælgelsen af kandidater og efterfølgende samtaler er, må det da være i arbejdsgiverens interesse, at få så mange ansøgere som muligt med.

Det er selvfølgelig min egen skyld her, men jeg kunne jo lige så godt have været uheldig og set annoncen for sent.

« Forrige sideNæste side »