Kan du anbefale mig en bog til ferien?

Skrevet den 21/7, 2008 21:40 - @861 af Janus
Bøger, Fjernsyn

Jeg skal en uge til Sverige med familien i næste uge.
Og i min verden betyder det en god chance for at slappe af og få læst noget.
Især fordi jeg i modsætning til Kim Internet ikke har en Creative Zen jeg kan sidde og se sæson 5 af The Wire på.

Men jeg ved ikke lige hvad jeg skal læse.
Min eneste stående boganbefaling, kommer fra min kollega Jonas, og er: A Song of Ice and Fire. Og selvom der eftersigende er både action og lesbisksex med, så er jeg sgu bange for at litteratur-fascisterne i min vennekreds vil råbe “iskrystaller, iskrystaller” efter mig for evigt, hvis jeg går i gang med den.

Så har du nogle gode forslag?

Yndlingsscene fra fantastisk serie

Skrevet den 3/6, 2008 12:13 - @467 af Janus
Fjernsyn, Interweb

Check lige forfatteriet i denne geniale monolog.

Det er fra Weeds, og Onkel Andy fortæller Shane, at det er en skidt idé at smide sokker i toilettet. Og som den totale douchebag han er, så ved han selvfølgelig hvorfor en ung dreng smider sokker i toilettet…

Flotte filmintroer

Skrevet den 29/1, 2008 23:45 - @989 af Janus
Anmeldelser, Film, Fjernsyn, Interweb

Jeg var i biografen i går og se en film, som jeg godt kan anbefale, og måske gør om lidt. Den hedder “Drageløberen” og bygger på en bog af samme navn.

Men noget der fangede mig fra første sekund, var selve introen, altså den sekvens, der kørte mens de forskellige medvirkende blev listet op. Det var af den type, hvor de forskellige navne og titler bliver vist til noget grafik, før man har set nogle egentlige filmoptagelser. Ligesom i starten af James Bond film. Det hedder “title sequence” har jeg fundet ud af.

For efter filmen, kom jeg til at tænke på andre film, som jeg synes har en fed intro, sådan rent grafisk. Og jeg fik lyst til at se, om de mon ligger på nettet.
Firmaet der har lavet introen til “Drageløberen” hedder MK 12, men desværre kan jeg ikke den intro noget sted på nettet. Så jeg må nøjes med nogle andre.

Thank You For Smoking
Måske min personlige favorit.

Introen kan ses her i bedre kvalitet.

Monsters Inc
Har lidt af den samme retro-feeling, og så kan jeg godt lide, at stilen er helt anderledes end selve filmen.

Dexter
Det er selvfølgelig en TV serie - én af mine personlige favoritter - og det er heller ikke så meget en grafisk intro. Bare meget stilet. Læg mærke til at psykopaten er glad for dansk design.

EuroTrip
Det her er en film som jeg slet ikke har set, men jeg fandt introen ved at surfe lidt rundt. Lækkert brug af Helvetica.

Links:
titlestv.blogspot.com
10 kick ass opening credit sequences

TV anbefaling

Skrevet den 21/3, 2007 16:55 - @705 af Janus
Fjernsyn, Tanker

Bare for at vise min selvudnævnte diversitet, får I lige to forskellige programmer. Man kan sige, at de er rød og blå på TV-skalaen.
Paradise Hotel
Ja så kører vi igen. Tredie danske sæson. Takket være min Thailandstur sidste år, nåede jeg ikke med på vognen i 06, men i år var vi hjemme i god tid.
Jeg må indrømme, at det stadig ikke helt har nået højderne, fra den ene amerikanske sæson jeg fulgte med i på TV3 for nogle år siden.
MEN! Jeg mener stadig, at Paradise Hotel er grunden til at reality TV er skabt.
Deltagerne er single, der er fribar, de er på et feriested og det gælder om at de skal score hinanden, og dermed har man jo det tætteste man kommer på den ursuppe, der skabte dumhed og menneskelig dårskab.
Når så de frø, man sår i denne råddenskabens frugtbare muld, er helt unge mennesker castet fra denmarkbynight.dk og beautifulpeople.dk, bliver afgrøden selvfølgelig underholdning af den fineste slags.
Det er fascinerende, fordi man gang på gang må undres over hvor uintelligente, selvglade, nederdrægtige, falske og uempatiske mennesker kan være og/eller fremstå på TV. Samtidig kan man ikke undgå, at blive grebet af deres taktiske spil, som med eller uden TV-holdets hjælp, til tider lykkedes ret fantastisk.
Jeg er sikker på, at hvis TV3 viste lidt flere scener fra de forskellige måltider, så ville alle syv dødssynder være repræsenteret.
Min favorit er i øvrigt Rasmus, som i mine øjne er den eneste nogenlunde normale person derinde.
Studio 60 on the Sunset Strip
Det lidt mere seriøse forslag. Hvis nogen af jer så The West Wing/Præsidentens Mænd, så kan jeg fortælle, at Studio 60 on the Sunset Strip er den nye serie fra Aaron Sorkin manden bag The West Wing.
Den handler om et show ala Saturday Night Live, og er kort sagt West Wing i Hollywood.
Samme lynhurtige replikker, samme interessante problemstillinger, måske lidt mere komedie. Bradley Whitford/Josh og Matthew Perry/Joe Quincy (eller Chandler) er med igen.
Lad dig ikke narre af, at serien bliver sendt på Kanal 5, det betyder bare at DR igen igen igen har været for monster sløve i optrækket. Studio 60 … er rigtig fed.
Den starter i morgen på Kanal 5 kl. 22:25.

Linky linky

Skrevet den 2/11, 2006 19:01 - @792 af Janus
Arbejde, Beklædning, Det underlige, Fjernsyn, Interweb, Reklamer

Nogle sjove/skøre/underholdende ting jeg er faldet over:

Deo i to variationer
For noget tid siden, så jeg på en hjemmeside en reklame for Axe, der virkede sært bekendt.
Du kender den måske. Flot fyr går rundt i byen, og tæller hvor mange piger (og mænd) der flirter med ham. Til sidst har elevatorfyren dog talt langt flere.
Ja? Det sjove var dog, at hovedrollen blev spillet af Jessica Simpsons x-mand Nick Lachey.
Et eksempel på stjerner, der ikke vil gøre figur i reklamer i US, men dog gerne vil have pengene. Det er lidt skræmmende, at de ikke opfatter Europa, som et sted hvor en reklame kan ødelægge deres image.
Du kan selv sammenligne Nick og Ben versionen af reklamen hos tøsesiden Popsugar.

Kontorkrig
Sidder du og keder dig på kontoret?
Så behøver du ikke at kigge længere end til OfficeGuns.com

Crossdressers
Oh my! JBS har fået den idé, at mænd ikke gider se på mænd i mandeundertøj.
Hvad gør man så? Det præcist modsatte selvfølgelig.
Jeg klager ikke :-D

Mit næste DVD køb
Eller måske ikke helt det næste, men efter denne Miami Vice pilot, er det svært ikke at blive grebet af stemningen. Fuck det var sejt i 80′erne:

Tårevædede tider

Skrevet den 1/11, 2006 17:10 - @715 af Janus
Film, Fjernsyn, Tanker

Mikkel har skrevet lidt om, at være en voksen mand der græder - eller ikke gør. Og udover mit eget gamle blogindlæg, mindede det mig også min søndag, hvor jeg gu’ hjælpe mig, sad og blinkede tårer væk over Gilmore Girls.
Jeg har ikke fulgt vildt meget med på det sidste, men jeg synes alligevel det var smukt, da Rory og Lorelai blev genforenet.

Jeg siger altid at Titanic ikke sagde mig det store, og i hvert fald var det ikke en film jeg tudede over.
Den eller de film, der gør tricket er Deep Impact og Armageddon. Grundlæggende den samme film, og jeg så den førstnævnte først. Der er en scene, hvor det står klart, at jorden vil blive ramt af meteoren, og menneskeheden som vi kender den, vil blive udslettet. Så startede vandværket. Et par måneder senere så jeg Armageddon, hvor historien gentog sig.

I disse dage følger jeg religiøst den dramatiske udvikling i Battlestar Galactica 3. sæson. Hovedpræmissen er jo at menneskehedens robot/androide arbejdere/slaver, the cylons, har gjort oprør og udslettet alle mennesker fra de tolv kolonier = de tolv planeter, der er beboet af mennesker.
Tilbage er der kun 50.000 overlevende, som leder efter den 13. koloni - Jorden.
Lad mig blot sige, at dét udgangspunkt og den til tider ret barske handling, flere gange har givet mig en klump i halsen.

Inspirationskilder

Skrevet den 9/10, 2006 22:14 - @885 af Janus
Bøger, Fjernsyn, Interweb

Jeg har en indbildsk idé om at hvis du læser det her, så er det fordi du synes, at jeg har noget sjovt, spændende og/eller dumt at sige. Du er velkommen uanset bevæggrund.

Tro det eller ej så det kommer jeg faktisk ikke op med mine genialiteter helt ud af den blå luft. Jeg får inspiration, der rimeligvis ikke helt kan kategoriseres som guddommelig.

I første omgang er der selvfølgelig mine yndlingsforfattere: Hemingway, Bret Easton Ellis og Douglas Coupland.
Ernest HemingwaysØen og Havet” er måske den bedste bog jeg nogensinde har læst. I hvert fald, den der har påvirket mig mest. Jeg sad og græd midt i et IC3 tog, fordi nogen dør. Ikke at jeg bilder mig selv ind, at jeg skriver så godt som Hemingway, eller overhovedet i samme stil.
Bret Easton Ellis er naturligvis manden bag “American Psycho“, en bog jeg klart anerkender som et litterært værk, men som jeg godt kan forstå folk, har lyst til at undgå. Jeg kunne heller ikke læse den igen da jeg forsøgte. Men den gode Bret skriver altså fantastisk, og jeg vil klart anbefale alle hans bøger. Især “Uskrevne regler / Rules of Attraction“.
Douglas Coupland blev jo berømt med “Generation X“, og det er også en fremragende bog, hvis du spørger mig. Jeg har ikke læst så mange af hans nyere bøger, men ellers vil jeg anbefale “Microserfs / Microslaver“. Han skriver virkelig fedt, og hvordan kan man ikke elske en bog om computerprogrammører, der bruger Lego som deres inspirationskilde?

Men det er jo altsammen skønlitteratur, og som sådan ikke direkte brugbart som bloginspiration.

Så lad mig introducere:
Jerry “Tycho” Holkins, manden med ordene i makkerparret, der udgør Penny Arcade.
Jeg tror egentlig, de to er meget lige om, at finde på selve striben, men det er uden tvivl Tycho, der gør sig mest i ord på deres hjemmeside.
Som én der prøver, at lege lidt med ordene selv, finder jeg hans skriblerier utroligt fascinerende. Især er hans stil jo absolut tyvstjælelig
Her er et ganske udemærket eksempel, som dog ikke er så morsomt, som det kan blive. Og så gør det jo ikke noget, at hans internetavatarnavn er Tycho Brahe.

Steven “Malak” Sumner, en fyr jeg først blev opmærksom på for nylig. Hans skrivestil er ikke speciel avanceret, jeg vil snarere sige simpel, men måske netop fordi hans stil næsten er rent talesprog, så bliver det også utroligt morsomt - synes jeg. Det er som at læse talestrømmen fra en gut, der ikke just ekselerer i fremmedord, men til gengæld taler uafbrudt og bare er vildt sjov. Sådan en eksistens kender vi vist alle.
Check på egen hånd denne artikel om de seje monstre i Star Wars, som har han har skrevet for Something Awful: The Internet Makes Ýou Stupid. Mon ikke!

P.S. Dette blev indlæg til, mens jeg spiste en burrito, og så et afsnit af Entourage, som jeg har fået anbefalet af Fred Nukes.

Jeg har været i fjernsynet - næsten

Skrevet den 10/9, 2006 23:56 - @956 af Janus
Arbejde, Fjernsyn

Jeg blev bedt om at hjælpe til på Test Nationen i lørdags. Det laver Strix nemlig også udover Robinson og Fantastiske 5.

Helt simpelt skulle jeg sidde og kigge på statistikken på internetversionen af testen, og give nogle tal til produceren. Så da man hørte Peter eller Henriette sige: “nu har x antal mennesker taget testen på nettet” eller: “dem der spiser sushi er klogere end dem, der spiser pizza eller stegt flæsk”, så var det tal jeg havde løbet frem og tilbage med.

Lidt stenet at bruge sin lørdag aften på dén slags, men det var sjovt nok at se en tv-produktion fra den anden side.

Men som om det ikke var nok, så var der også mig, der printede det svarkort ud, som Peter viste frem. Man har sådan en idé om at fjernsyn er sådan lidt magisk og alting er super checket. Og så er det lidt sjovt, at se et stykke papir, man selv har printet ud, klippet til og klistret på et stykke pap med en limstift blive holdt op på skærmen.
Jeg skal ikke bedømme mig selv, men resten af holdet var faktisk ret checkede. Der er jo utroligt mange mennesker på arbejde under sådan et show, og det hele kører bare på skinner, hvor hver enkelt person har sin rolle og sit ansvar.

Endelig morede jeg mig også over den lille detalje, at da der blev vist en grafik om kommunerne, så var det sørme et udsnit fra kortet over Hasseris, der blev brugt.

R.I.P. Steen Bostrup

Skrevet den 6/9, 2006 15:03 - @585 af Janus
Fjernsyn

Jeg ville egentlig have skrevet en lille ting om Steve Irwin, men nåede det ikke helt.
Kim har skrevet en meget fin hyldest.

Men nu er person, jeg trods alt har set flere gange på TV også død.
Mr. News - Steen Bostrup døde her i morges: www.dr.dk/Nyheder/…

Hvil i fred - tak for nyhederne!

TV2 fremragende på en tirsdag

Skrevet den 5/9, 2006 23:48 - @950 af Janus
Fjernsyn

Det ser ud som om TV2 har flyttet 24 Timer til om mandagen, men derfor kan man jo godt se zappe forbi kanalen alligevel.
Og i dag er jeg rigtig glad for at jeg gjorde det. Jeg fik set to virkeligt interessante programmer. Selvom jeg naturligvis vanen tro, kom et par minutter for sent ind i værd.

I første omgang var det Morten Spiegelhauer, der præsenterede en ny udgave af Operation X.
Jeg kan ikke helt forene mig med programmets meget sådan poppede stil, men her til aften var jeg tryllebundet.
Det handlede om unge piger, der bliver lokket til porno. Især handlede det om én mand - Rudy Frederiksen - som arbejdede som sikker chat konsulent. Men ved siden af, kunne han så godt lide at udnytte unge piger, og filme mens han kneppede dem.
Det er noget af det vildeste, jeg nogensinde har set. Ikke kun fordi hans dobbeltrolle var så ekstrem, men også udtrykket på hans ansigt, da Morten konfronterer ham med de ting han har sagt og gjort.
For en lille sum kan programmet ses på Sputnik, men kun med Internet Explorer :-(

Dernæst var det sidste program i en serie på tre, som jeg desværre ikke har fået set.
Steffen Jensen har rejst rundt i mellemøsten, for efter Muhammed-krisen at se nærmere på Vredens Ansigt.
Som forventet var det flere små historier, der viste at egypterne langt fra er blodtørstige islamister, der bare vil Danmark og demokratiet til livs.

Næste side »