Jeg ved godt, der er mange første regler for jer.
Men for os er det således. I kapitlet om forholdet mellem mænd og kvinder, er det første der står:
Regel nr. 1: Du kan ikke stole på, hvad piger siger om andre piger.
Det er selvfølgelig en generalisering, men i de tilfælde hvor en pige agiteret siger noget om en anden pige, vil det i 90% af tilfældene forholde sig således, at man ikke kan stole på det.
Der er to muligheder.
1) Hun fortæller om én eller anden intrigant møgkælling, der gerne må dø ved solopgang.
2) Hun forsøger at sælge sin veninde, som værende det sødeste, smukkeste, lækreste, skarpeste, sjoveste, frækkeste og/eller perfekteste menneske på jorden.
Chris Rock har allerede afdækket situation nummer 1.
Så tillad mig at elaborere på situation nummer 2.
Det handler naturligvis ikke om en lille bemærkning om en veninde, i en ellers almindelig samtale.
Det handler om de situationer, hvor I tror, at det er en god idé, at matche en veninde med ven, hvor de to parter ikke kender hinanden i forvejen.
Problemets rod er, at I åbenbart slet slet slet ikke kan adskille de følelser, I selv nærer for pigen, fra de følelser et kæresteemne forhåbentligt skulle have.
En sød veninde er ikke nødvendigvis en sød kæreste.
Og ganske ofte har piger helt vildt dårlig smag i piger.
En anden del af problemet, er også at piger, der opfylder ovenstående kriterier, som regel ikke har svært ved at finde en kæreste selv.
SÃ¥ i i virkeligheden sætter en sÃ¥dan “anbefaling” ogsÃ¥ bare alarmklokkerne i gang.
Så alt i alt - hvis I føler trang til at lege Kirsten Giftekniv, gør det i det skjulte.
Overfor fyren i hvert fald.
Hvis det er en umulighed, så gem salgstalen til en situation, hvor han rent faktisk kan møde omtalte veninde og med det samme se, om hun er noget for ham.