Det summerer meget godt min oplevelse med dette års Roskilde Festival. I hvert fald noget af tiden.
Det blev lidt af et personligt nederlag, i det jeg for første gang nogensinde i mine noget nær 20 år på festivaller gav op efter kun to dage. Jeps jeg ankom onsdag efter arbejde, og allerede fredag formiddag kapitulerede jeg til regnen og mudderet.
Og jeg er ellers blevet både bestjålet og tvunget til at udlevere mine penge ved tidligere lejligheder.
Jeg er ikke specielt sart m.h.t. regn, men da mit telt lå lige ud til en sti og mere eller mindre havde en mudderpøl liggende op ad teltdugen, slog det alligevel nogle skår i glæden. Det skal retfærdigvis siges, at der faktisk ikke var overvældende meget vand inden i teltet, men frygten (og mudderet) lå alligevel og lurede hele tiden.
Men hvad værre var, så fandt jeg torsdag aften i monsunen ud af, at mit regntøj på ingen måde holdt tæt. Det er åbenbart begrænset, hvor længe det der gummilag på indersiden af moderne regntøj holder. Jeg bebrejder min familie, at de ikke gav mig et nyt, da jeg ønskede mig et til BÅDE jul og fødselsdag.
Efter en lur, et bad, et afsnit af Lost og lidt lokken fra festivalstemte venner, besluttede jeg mig for at søge efter et regnsæt.
Det lykkedes mig at punge ud med tusinde gode danske kroner for et spritnyt Helly Hansen sæt, der til forveksling ligner det AGU jeg lod ligge i teltet. Bortset fra det utætte aspekt, er det også fint nok, for det var af typen, der er lavet til at cykle i. Hvilket oftest er der, hvor jeg bliver udsat for elementernes rasen.
PÃ¥ vej tilbage mod Roskilde med taske (minus vÃ¥dt tøj) og gummistøvler blev jeg stoppet pÃ¥ gaden af en fyr, der spurgte: “ud eller hjem?”. Det vidste sig at han var journalist for Gaffa og han ville gerne dele en taxa til festivalpladsen. SÃ¥ det gjorde vi. PÃ¥ vejen snakkede han arabisk med den marrokanske chauffør og fortalte om det lille pladeselskab han ejer, hvor han udgiver sufi(stavning) musik.
Vi ankom lige tids nok til fra parkeringspladsen at høre Beastie Boys spille “No Sleep ‘Till Brooklyn“. Lidt ærgeligt for manglen pÃ¥ samme sidste gang de var her, var én af de meget sigende grunde til, at jeg ikke gad se dem i Ã¥r.
Heldigvis var jeg kort tid efter oppe på ølvognen igen, og jeg skulle komme til at blive særdeles glad for, at jeg vendte tilbage til festivallen.
Queens of the Stone Age var på trods af min hip hop baggrund stortset det eneste band, jeg bare VILLE se i år. Man laver altid fejlen og kommer til at drikke øl, mens der er fede bands, og det ender med at man ikke ser noget. Men i år skulle det være anderledes. Og det blev helt anderledes, for ved et lykketræf lykkedes det mig at få et backstage klistermærke til Orange Scene.
Jeg har aldrig før været oppe i det V.I.P. område, der rent faktisk ligger PÅ Orange Scene. At den oplevelse så lige skulle kombineres med at se Queens of the Stone Age for første gang, gjorde kun glæden større.
Jeg synes det var en rigtig fed koncert med god energi, hvor de gjorde det helt rigtige med at slutte af med alle de (IMO) fedeste numre. Sandt at sige er lyden, der skrÃ¥t bag ved bandet ikke særlig god, til gengæld kan man se udover publikum. Men det fÃ¥r mig til ved gud ved hvilken gang at tænkte: “Roskilde Festivallen er nogle arrogante røvhuller.” Hvad er lige meningen med at lave et Ã¥h sÃ¥ vigtig-per V.I.P. omrÃ¥de, som man kun kan fÃ¥ adgang til i smÃ¥ afgrænsede tidslummer, hvis lyden alligevel er dÃ¥rlig? De kunne da lige sætte en lille monitor op i det mindste.
Og samme tanke har jeg i.f.t. hele mudderballaden. Jeg så godt at der kørte traktorer rundt og spredte træflis og halm ud. Jeg så også en slamsuger, der sugede vand og mudder væk. Men eftersom at der stadig søndag morgen, da jeg tog hjem, var hele områder, med telte der lå under vand, kan man roligt sige, at festivallen ikke gjorde nok. De omtalte traktorer og især slamsugeren kørte på ingen måde i døgndrift, der hvor jeg boede. Og det synes jeg egentlig godt, man kan forvente for 1500 kr.
I stedet fik de “nødstedte” tilbud om at sove i Astoria teltet. Godt nok den mest lukkede af de store scener, med masser af reel gulvplads, men tilbuddet galt af gode grunde først efter kl 4 om morgenen, nÃ¥r de sidste band var færdigt.
Mudderet og de store “søer” opstÃ¥r jo mest af alt, fordi sÃ¥ mange mennesker har trampet jorden hÃ¥rd, sÃ¥ vandet ikke kan trænge ned. Flere steder kunne man se hvordan 20 - 30 cm mudder var blevet skrabet af, og der var tør jord nedenunder.
Hvorfor tog Roskilde Festivallen ikke tyren ved hornene og gravede en rende midt i alle campingstierne, som vandet og mudderet kunne trænge ned i?
Super gay og arty hip hop. På den fede måde altså. Eller måske jeg hellere sige melodisk hip hop med sfærisk synth, soulede omkvæd og handclaps. Fedt i hvert fald. Stilen på pladen varierer fra meget straight up hip hop til det mere alternative uden helt at blive så specielt som