janus.hasseriis.net

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg afskyr den retning af hip hop som genren har taget med blandt andet Black Eyed Peas.

Jeg synes virkelig det er fordummende, og derfor ogsÃ¥ temmelig ironisk, at Nas pÃ¥ “Hip Hop Is Dead” brugte Will.I.Am som producer.

Men hvorfor skal jeg bruge ord pÃ¥ kritik, nÃ¥r Alanis Morissette gør det sÃ¥ smukt og subtilt med en coverversion af “My Humps”?

• Skriv en kommentar... (1)

Så var det i dag, at P3 Nyheder kunne fortælle, at der er startet en ny trend blandt unge i Danmark.
De sniffer den lattergas man bruger i dåser med flødeskum.

Hvis nogen af dem havde hørt Denis Learys første CD - No Cure For Cancer - ville de vide, at det er et gammelt trick fra 70′erne kaldet whipits.

Get this, ok? Some kid figured this out back in the seventies, and this kid should have been involved in the space program, ok? Some kid took the time and the imagination to go down to the supermarket and figure out if you take a whip cream can container and you press the nozzle on top, just enough before the whip cream comes out, some gas comes out, you snort the gas *snort*, you get high for five seconds.

Sjovt, men godt nok en fracked up ting at gøre.
Og så ved tilfældig surfing, finder jeg sgu lige hele showet på Google Video. Jeg må have hørt den CD mindst 30 gange, og jeg anede ikke, at der fandtes en visuel version. Og de 20 minutter jeg lige har set, er fra præcis dét show, så jeg er nu en lille funklende sol på en kontorstol, der stråler af glæde. Se det inden det bliver fjernet

Life sucks, get a fucking helmet, allright?!

• Skriv en kommentar... (0)

Mange vigtige retssager i disse dage.

I dag blev Jyllands-Posten så heldigvis frifundet i det civile søgsmål om hvorvidt tegningerne krænkede muslimer.

Til gengæld tabte led fornuften og logikken et stort tab i går, da Tele2 blev dømt til at lukke for adgangen til AllofMP3.
Det svarer jo til at DSB er ansvarlig for, om folk medbringer noget ulovligt i toget eller bussen.

Interneteksperten Kim skriver lidt om sagen.
Han har nogle gode pointer.
Jeg kan dog ikke forsvare brugen af AllofMP3, da jeg synes, det er problematisk, at foretage sig noget ulovligt, der potentielt snyder musikere for penge, men som andre så tjener penge på.
Og hvis jeg har betalt penge for et album som MP3′er, betaler jeg nok ikke for det samme album pÃ¥ CD eller vinyl. Og jeg vil faktisk gerne have god musik pÃ¥ et rigtigt medie.

Piratkopiering er en sag med mange mange sider, men jeg synes der er nogle ting, man bør huske på.
Det er en grov simplificering, at sige at piratkopiering er det samme som tyveri. For det første kan kunstneren selvfølgelig stadig sælge sin musik, selvom en pirat har “stjÃ¥let” den. Man frarøver muligvis kunstneren de penge, som man skulle have givet for musikken uden muligheden for ulovlig kopiering. Men det er en “hvis og hvis” formodning. Der intet der garanterer, at man ville have købt musikken, hvis ikke man havde skaffet en ulovlig kopi.

AntiPiratGruppen er en privat organisation, der potentielt tjener penge på de sager de kører, de er ikke forpligtet til at give, de kunstnere de repræsenterer, så meget som en øre.
Her midt i oktober, har de stiftet en fond med de penge, som de fÃ¥r ind pÃ¥ deres sager. Udøvende musikere kan søge fonden om penge…

IFPI’s argument er at CD salget er halveret siden Ã¥r 2000. Fra 20 mill. solgte til 10 mill. (sÃ¥vidt jeg husker)
Men de nævner ikke noget om, at CD salget blev fordoblet fra starten af 90′erne til 2000.

Hvem siger at antallet af solgte CD’er er noget der pr. definition skal stige?
Eller bare forblive konstant.
Hvor optræder salget af MP3′er, ringetoner, computerspil, DVD’er og bøger [gisp] i dét regnestykke?

Måske har den digitale distribution af medier nu indhentet musik, og et fald i salget må ganske simpelt accepteres - lissom det er sket for bøger og aviser.

Man kan læse mere om den anden side af sagen hos Piratgruppen.
Og i det hele taget minder sagen lidt om Save The Internet kampagnen i USA.

• Skriv en kommentar... (4)

Jeg har sat mig for, at rydde lidt op i de links jeg går og gemmer. Om det holder må tiden vise.

For et stykke tid siden kunne man læse nyheden om at Universal Music Group, verdens største pladeselskab, havde skrevet under på en aftale om at tilbyde deres musik til gratis download med firmaet SpiralFrog.

Min første tanke var: det lyder usandsynligt, jeg vil se det, før jeg tror det.
Det viser sig også, at musikken på én eller anden måde skal finansieres gennem reklamer.

Min anden tanke var: hvad sker der med navnet?
Man må gå ud fra, at den her tjeneste et eller andet sted skal være en konkurrent til iTunes. Og så kan jeg simpelthen ikke forstå, at de ikke gennemtænker deres strategi bedre.
For nogle år siden, skulle alle de store webeventyr hedde noget på fire bogstaver, der ikke gav nogen mening. Jeg går ud fra, at tanken bag var at få bogstaver er nemmere at skrive. Blandt andet blev den kombinerede søgemaskine og chatportal omdøbt fra det mundrette og passende forum.dk til det fuldstændigt meningsløse ofir.dk.
Mange af de firmaer gik konkurs da .com boblen brast.

Så kom der en periode, hvor tingene skulle hedde betydende ord, men dog i en meningsløs sammensætning. Jeg gætter på at ideen var at en sjov URL nemmere kan huskes. Jeg synes AlbinoGorilla.dk er en fin og god tjeneste, men hvis der er en mening med deres navn, så er jeg næppe den eneste, der ikke fanger den.

SpiralFrog er jo sikkert født af dén tankegang, men jeg synes det er så dumt.
Frø har intet med musik, internet eller downloads at gøre, og det kan næsten ikke passe, at spiral skal lede tankerne hen på en gammeldags vinylplade.

Der bliver snakket utrolig meget om web 2.0 for tiden, og selvom det utvivlsomt tildels er en joke, og et reklamesmart buzzword, så er der noget om snakken.
Tidens største onlinesucceser hedder f.eks typisk noget relevant, for den tjeneste det drejer sig om. YouTube, MySpace og iTunes kræver ikke den store raketforskereksamen for at regne ud hvad de prøver at sælge.
Google er den store undtagelse, selvom de sÃ¥ til gengæld gÃ¥r ret langt, for at undgÃ¥, at “google” gÃ¥r hen og bliver et almindeligt brugt ord.
Hvis dét lykkedes, findes der en ny definition på at skyde sig selv i foden.

SpiralFrog går eftersigende i luften i slutningen af året. De har også lavet en aftale med EMI, men i første omgang er tjenesten kun tilgængelig i USA og Canada.

• Skriv en kommentar... (0)

Hed i hælene på Peter André og Jordan duetten kommer her lidt mere til at flænse og salte øregangene med: Søren Poppes hyldestsang til Christian Valdemar Henri John.

Fængende ikke sandt?
Melodien sidder fast med det samme, og virker bekendt?
Men så prøv den her på for størrelsen: Lass Ihn raus den Tiger.
(beklager den usle version)
Eller som vi husker den på dansk:

Slip den løs den tiger
Vis dem hvad du kan
Kellogg’s Frosties smager grrreat
De vækker en tiger i dig - og DIG!

• Skriv en kommentar... (1)

Manden med vaskebrædtet og frisuren han kaldte “The Spider” har lavet en sang sammen med sin kone Jordan.
Den barmfagre brunette bimbo, der får Pamela Anderson og Paris Hilton til at ligne lederne af diskussionsklubben på Harvard.

Det er på eget ansvar at høre den, for deres grove angreb på temasangen fra Aladdin er det tætteste man kommer på en audio udgave af kinesisk vandtortur.

Fire minutter og toogtyve sekunder du aldrig får igen.

• Skriv en kommentar... (5)

Eller det er en løgn, det var på ingen måde stille.
The Knife mandag aften på Vega.

Min koncerterfaring er måske ikke overvældende, men jeg har aldrig set noget lignende.
Rygtet om at de to skyer personlig opmærksomhed, er ikke på nogen måde overdrevet. Deres sceneshow får Mew til at ligne super liderlige linselus.

Forrest på scenen var der spændt et net/lærred ud, hvor der kørte diverse grafik og film på. Det var gennemsigitgt nok til, at man kunne se to figurer stå inde bag ved.
De var klædt helt i sorte dragter, med kun en lysende orange mund, og lysende orange øjne.
Bag dem var der så et nyt lærred, hvor der også kørte projektioner. Nogen gange synkront med det forreste lærred, andre gange ikke. På scenen stod der forskellige effekter, blandt andet en rund skærm af en slags, der viste forskellige forskruede ansigter.
Sidst men ikke mindst var der selvfølgelig masser af lys og lamper, så det meste af tiden, kiggede man op på et vanvittigt lys- og farveshow, og to sære menneskeskikkelser, der stod og dansede midt i det hele.
Sangerinden Karin havde sådan en vane med, at lige ryste lidt på hovedet inden hun begyndte at synge. I sammenhængen og med den dragt, gav det et meget vanvittigt udtryk. Meget passende til musikken.
Musikken var egentligt meget anderledes end pÃ¥ pladerne. Jeg har ikke sÃ¥ godt styr pÃ¥ den nye plade Silent Shout, men udtrykket var noget mere “4 on the floor” -agtigt end jeg er vant til fra Deep Cuts.
Derudover så lå vokalen meget lavt i mixet, og i det hele taget meget mere skinger/underlig/psykotisk end på pladerne. Men igen så passede det fint.

Jeg havde meget lidt at brokke mig over. Jeg havde frygtet at det ville ske, og jeg ved ikke helt om jeg skal elske eller hade det, men de var selvfølgelig så arty, at Heartbeats ikke blev spillet i originalversionen.
For min skyld måtte Silent Shout nummeret gerne have varet 10 min, med 7 minutters intro.
Og i det hele taget var koncerten lidt kort. Sådan ca. en time var de på.
Men min holdning er, at jeg vil hellere have en koncert, der er lidt for kort, hvor jeg står og længes efter mere, end en koncert, der trækker ud, og hvor de gode indtryk ødelægges af kedsomhed.

• Skriv en kommentar... (0)

Ja jeg skal have en lille ny!
Desværre, siger jeg med påtaget overbevisning, drejer det sig ikke om reproduktion og videreførelse af slægten.
Næh min Xbox har givet mig et red eye of death, og skal til reperation, og jeg gætter på en ombytning.
Efter den lidt besværlige samtale med en dialekttung callcenter pige i England [alternativet var svensk], fik jeg en email med sagsnummer, og i morges fik jeg så en adresseseddel, til det sted i Tyskland, hvor den skal sendes hen med UPS.
Det hujer mig slet ikke, at jeg skal undvære den i de 14 dage det tager. Hvis jeg ellers forstod hende ret.

Heldigvis kommer den med garanti til at være hjemme til det her: Ny guitar!
Der er lidt hints at hente i URL’en. Yup! Guitar Hero 2 og Xbox 360 - og en ny endnu mere RAWK guitar end den eksisterende.
Jeg ville faktisk have blogget om det første GH, da jeg sad mange dage, aftener og nætter i foråret, og forsøgte at lære soloerne i Bark At The Moon og Cowboys From Hell.
Men det er trods alt sjovere at skyde spaden af end at skrive om det.

Selv uden at have en PS2 var jeg nødt til at eje det spil.
Og nu kommer 2′eren sÃ¥ ogsÃ¥ til Xbox. Det betyder naturligvis sange man kan downloade via Live [jeg bliver fattig], udover dem der følger med pÃ¥ discen.
Jeg nævner i flæng: KISS, The Police, Foo Fighters, Nirvana, Black Sabbath, Butthole Surfers, Rolling Stones, Guns’n'Roses, Rage Against The Machine, Primus [og her spiller man altsÃ¥ originalversionen], Aerosmith, Anthrax og fuckin’ Misirlou med Dick Dale!!!

• Skriv en kommentar... (1)