Knapt så glad for Indy 4
Du bør nok ikke læse det her, hvis du ikke vil have afsløringer om handlingen i Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull.
Som overskriften antyder, er jeg ikke særlig begejstret. Det kunne jeg jo holde for mig selv, men jeg har lige brug for at lufte nogle frustrationer.
For det første vil jeg sige, at filmen “selvfølgelig” er klassisk Indy, og pÃ¥ mange mÃ¥der absolut seværdig. Men jeg mener sÃ¥ absolut, at den kunne have været bedre.
Lad mig starte med slutningen: aliens?!?!? wft?
Ironisk nok havde jeg lige uden for biografen stået og snakket med min gode ven Sebastian om hvor latterlig Mission to Mars er, netop fordi den har de mest patetiske alienscener nogensinde.
Men overordnet set synes jeg også at filmen var irriterende old school. Jeg er simpelthen ikke længere underholdt af syv minutters knytnævekamp mellem Indy og skurk. Og det hjalp ikke, at jeg lige fra første frame synes, at Hr. Ford er blevet liiiige en tand for gammel og gumpetung til lystig action.
Da Spielberg og Lucas kom frem med bl.a. Star Wars og Indiana Jones, var de film jo en modreaktion til et super konservativt Hollywood, som ikke ville poste penge dét de mente ville blive bragende fiaskoer.
Sidenhen er der kommet læssevis af film og instruktører m.m., der lod sig inspirere af de to herrer og deres film. Og nogen af dem fik endda deres egne gode ideer, som de inkorporerede i nye film.
Den fjerde Indiana Jones film virker som instruktøren og forfatteren ikke har set film i de sidste 20 år.
Jeg er klar over at Indy er en hyldest til gamle shows fra 30′erne, men jeg kunne godt tænke mig at have set bare lidt udvikling i forhold til filmmediet udover mere avanceret computergrafik.
Ligesom en døende James Bond franchise gik på rovdrift i Bourne filmene og fik skabt Casino Royal. Og ligesom bl.a. 28 Days Later opdaterede zombiefilmen.
Inden jeg så Indy 4, læste jeg at kommunistpartiet et sted i Rusland havde udtrykt forargelse over at filmens fjender er kommunister, og jeg tænkte at det var lidt til grin.
Men bagefter kunne jeg godt se noget af deres pointe. Nogen steder nærmede det sig ren propaganda, og det irriterede mig at se hvordan skurkene var skÃ¥ret 100% efter den gamle skabelon for “onde nazister”, og blot havde fÃ¥et tilføjet russisk accent.
Den smule kritik af “The Red Scare“, som der trods alt ogsÃ¥ er med i filmen, fjernede ikke just helhedsindtrykket af at kommunisterne er nogle gale psykopater.
Og på et lidt overordnet plan, så synes jeg ikke at kommunisterne er særlig gode som fjender i dén type film. Hvis nazisterne for fat i Pagtens Ark eller et andet supervåben, står det helt klart, at vi alle er fucked. Men hvis kommunisterne tilsvarende får fat i krystalkraniet, hvad er det så lige der sker?
Super gay og arty hip hop. På den fede måde altså. Eller måske jeg hellere sige melodisk hip hop med sfærisk synth, soulede omkvæd og handclaps. Fedt i hvert fald. Stilen på pladen varierer fra meget straight up hip hop til det mere alternative uden helt at blive så specielt som 